Udnyt jordvarmen igennem dit fundament

Annonce – Dato 27 Feb 2024

Overfladenær jordvarme er en effektiv ressource til alle slags byggerier.

Overfladenær jordvarme er en effektiv ressource til alle slags byggerier

Relativt uudnyttet ressource i Danmark

Overfladenær jordvarme er tilgængeligt stort set alle steder i Danmark. Særligt i de store kystnære byer er der rig mulighed for at benytte jordlagene i 5-18 meters dybde til at hente stabil energi fra jorden, både til opvarmning om vinteren men også til køling om sommeren. Den overfladenære jordvarme er i Danmark stadigvæk en relativt uudnyttet men effektiv ressource til alle slags byggerier. At udnytte den kilde kræver normalvis et stort areal til nedgravning af slanger – men med energipæle kan man få adgang til den gennem selvbygningens fundament.

Energipæle er i alt sin enkelthed præfabrikerede piloteringspæle til fundering af større byggerier – men kan også benyttes til almindelige huse. Til forskel fra den traditionelle piloteringspæl har energipælene indbyggede jordvarmeslanger. Hermed kan man udover at benytte pælene som stabilt fundament også hente varme fra jorden og afgive varme fra bygningen til jorden. Med andre ord kan man med energipælene både opvarme og køle sit hus effektivt gennem brug af jordens energi.

Enkelt og omkostningseffektivt

Denne teknologi har siden 1980’erne været benyttet i rigt omfang i bl.a. Østrig og Schweiz, hvor særligt energipælenes evne til at nedkøle bygningen har været efterspurgt. Energipælene kan nemlig køle ”passivt” – hvilket vil sige, at man ganske enkelt og meget omkostningseffektivt sender husets varme retur til energipælene og dermed jorden, og på den måde sænker inde temperaturen med typisk 3-4 grader celsius. Er der derfor 26 grader indenfor på en varm sommerdag kan man altså ”passivt” få en behagelig inde temperatur på 22 grader. Om vinteren vil man så have gavn af, at den varme man har givet jorden kan hentes op igen og bruges til opvarmning. På den måde har man altså skabt et varmebatteri under sin bygning.

I takt med at vi i Danmark i højere grad efterspørger mindre klimabelastende energikilder er energipælene ved at vinde indpas som en god løsning.

Blandt andet valgte Bjarke Ingels Group at benytte energipæle som fundament og jordvarmekilde til deres nye hovedkvarter i Nordhavn. Flere andre bygherrer vil i 2023/2024 følge BIGs eksempel og benytte energipælene. Læs mere om vores samarbejde med BIG her BIG HQ - Centrum Pæle (centrumpaele.dk)

Overfladenær jordvarme - enkelt og omkostningseffektivt Energipæle er en god løsning for mindre klimabelastende energikilder

Se webinar om energipæle

Se tidligere webinar her

Vi afholder løbende webinarer omkring energipæle. Her fortæller vi bl.a. om fordelene ved energipælene, fra bestilling til færdigleveret pæl, installation af energipæle, energipæle referenceprojekter og økonomien ved brug af energipæle. 

Kunne et webinar om energipæle være interessant for dig og dine kollegaer, så kontakt os endelig på mail: info@centrumpaele.dk