Annonce – Dato 1 sep 2020
Horn Group Aps, som står bag Ventilationsvinduet, glæder sig i denne tid over, at Ventilationsvinduet er foretrukket i renoveringen af 192 boliger i Lindebo i Frederikshavn, hvor vinduesudskiftning af ca. 2200 elementer, hvoraf ca. 570 er ventilationsvinduer, starter i september 2020. Det er det hidtil største projekt Ventilationsvinduet anvendes i og markerer et gennembrud i boligforeningerne, hvor man med denne løsning på en enkel måde sikrer et godt indeklima med en forbedret energieffektivitet.
Peter L. Clausen, adm. Direktør for Horn Group Aps. Udtaler:
”Vi har været meget fokuserede på at gøre boligforeninger landet over opmærksomme på de unikke muligheder, Ventilationsvinduet byder på, for med enkle midler at udgøre en væsentlig del af løsningen i forbedringen af indeklimaet i boligrenovering. Det er kendt at sådanne renoveringsprojekter typisk er komplekse og dyre, når alle krav i BR skal opfyldes og derfor hilses løsningen fra Horn velkommen som et godt alternativ til konventionelle løsninger.”
Frederikshavn Boligforening har set mulighederne, og det er nu det andet større projekt, hvor de sammen med deres tekniske rådgivere har valgt Ventilationsvinduet.
”Vi glæder os samtidigt over, at der i de kommende måneder igangsættes endnu flere og større renoveringsprojekter i almene boliger i Københavnsområdet, hvor bl.a. Bo-Vest og Boligforeningen Sjælland, i projekter der støttes af midler fra Landsbyggefonden, har valgt Ventilationsvinduet”, fortsætter Peter Clausen, ”De får fuldt udbytte af de unikke muligheder, Ventilationsvinduet giver for forenkling i byggeprocessen og dermed store besparelser på anlægsomkostninger ved ikke at skulle etablere f.eks. indblæsningskanaler i boligerne. Vi oplever at beboerne bakker fuldt op og ofte er meget aktive i at fremme beslutningen om anvendelse Ventilationsvinduer. Det betyder meget for beboerne at løsningen sparer plads, reducerer støj og tilfører frisk forvarmet luft udefra. Egenskaber, som øger den oplevede værdi i at bo i boligen”.
I Frederikshavn Boligforening er Ventilationsvinduet nu en kendt og afprøvet løsning, som ifølge teknisk chef Jesper Nymark bl.a. har bestået sin prøve i 48 boliger på Farvervej i Sæby. Han udtaler:
”Man kan forbedre indeklimaet i boligerne på flere måder. På Farvervej valgte vi sammen med beboerne at prøve Ventilationsvinduet af. Det var en god beslutning. Der er stor tilfredshed med løsningen. Eventuelle mindre børnesygdomme og særlige ønsker, vi har haft er blevet godt afhjulpet af Horn Group. Vi har arbejdet med planlægningen af renoveringen af Lindebo i flere år med forskellige løsninger. Det må siges, at der er god opbakning fra beboerne i valget af Ventilationsvinduet og det vi glade for nu at kunne gennemføre. Det sker i samarbejde med en hovedentreprenør, som kendes om få uger”.
Ventilationsvinduet er udviklet og patenteret af Horn Group Aps. Foruden selv at udbyde vinduer samarbejder man med licenstagere i flere lande. De fremstiller Ventilationsvinduet med Horn Groups patenterede teknologi tilpasset det lokale marked. Peter Clausen udtaler videre:
”Vi har fra starten haft det ønske, at vores teknologi skal ud til en bred vifte af vinduesproducenter – så vinduesekspertisen ligger hos dem, og vi kan fokusere på teknologien og en videre udvikling heraf. Denne udvikling tager nu også form og vi forventer om kort tid at kunne melde ud, hvilke danske producenter der foruden Horn Group Aps kan tilbyde Ventilationsvinduer med vores testede, dokumenterede og patenterede teknologi.”
Horn Group Aps. er også kendt for energi- og indeklimakonceptet LivingBetter, hvor Ventilationsvinduets egenskaber kombineres med kendt aftræksteknologi som f.eks. udsugsvarmepumper fra IKM. Disse løsninger finder også vej til almene boligprojekter, bl.a. i Nordre Frihavnsgade i København, hvor en ejendom sparer over 50 % på energiregningen. Man udnyttede eksisterende aftrækskanaler og sparede dermed et større indgreb i de gamle smukke lejligheder.
Kontakt Peter L. Clausen på info@horngroup.dk for eventuel yderligere uddybning.
Yderligere information: www.ventilationsvinduet.dk, tlf. 81 81 81 10.