Annonce – Dato 28 okt 2021
Proline Danmark er startet op på et projekt som har ligget stille siden 2016 og som nu endelig er kommet i gang igen her i oktober 2021.
Ejendommen består af 4 etagebygninger, der ligger vinkelret på Godthåbsvej, med hver 4-6 etager med i alt 207 lejligheder. Vinkelret på disse bygninger er 1 etages gulstensbygninger med butikker og erhverv ud til Godthåbsvej. Herudover omfatter ejendommen 10 rækkehuse langs Mathilde Fibigers Vej. Vi har fået til opgave at strømpefore faldstammerne i 3 af blokkene, da de står indmurede og svært tilgængelige. En traditionel udskiftning af faldstammer og grenrør ville her medføre store beboergener og bygningsarbejder, som undgås med strømpeløsningen.
Opstarten af projektet passede helt perfekt med leveringen af vores 2 specialindrettede containere, som er lavet om til værksted, materialeopbevaring og med rette forhold for de ansatte med udsugning etc. Alt det forberedende arbejde med strømpeforingen foregår inde i containerne inden de installeres i faldstammerne. Vi ser frem til endnu et godt faldstammeprojekt med bæredygtige løsninger og tilfredse beboere.