Thermobehandlet træ holder nyt aktivitetshus flydende

Annonce – Dato 16 jan 2020

Det nye, flydende aktivitetshus i Nordhavn er bygget i træ fra inderst til yderst. Træet er thermobehandlet efter en gammel metode, der stammer fra vikingetiden. Dét sikrer holdbarheden og gør det modstandsdygtigt overfor forskelle i vandstanden.

Friluftslivet i Nordhavn i København har fået vind i sejlene. Her er Sandkaj-området nemlig for nylig blevet beriget med et aktivitetshus, der flyder på vandet. Hermed har foreningerne i Nordhavn IF samtidig fået et klubhus, hvorfra blandt andre kajakroere, vinterbadere og svømmere nemt kan dyrke deres interesser både til lands og til vands.

Det er Spektrum Arkitekter, som har tegnet aktivitetshuset – og de har tænkt træ ind som det bærende element.

- Vi har fra begyndelsen været inspirerede af omgivelserne og forsøgt at skabe noget, der relaterer sig til vandet. Derfor har vi taget udgangspunkt i gamle bådehuse; små træskure, der ligger side om side med åbninger i gavlen. Huset er skabt til at være i kontakt med mennesker, både i forbindelse med sauna og badebro, så det er vigtigt, at materialet er rart at røre ved. Her kan træ noget særligt, lyder det fra Sofie Willems, arkitekt MAA og partner i Spektrum Arkitekter.

taget udgangspunkt i gamle bådehuse; små træskure, der ligger side om side med åbninger i gavlen

Træ, der kan modstå de klimatiske påvirkninger

Træet har ikke kun spillet en bærende rolle i forhold til det arkitektoniske udtryk, men også for husets holdbarhed. Huset flyder nemlig på vandet, og det er derfor vigtigt, at bygningen kan modstå en vandstandsforskel på cirka 2,2 meter. Det har krævet et solidt og robust materiale:

- Vi ville gerne finde et materiale, som både er bæredygtigt, holdbart og flot. Derfor er hele huset bygget i træ. Vi har benyttet thermo-ask til facadebeklædningerne og terrassearealerne, fordi det også er meget formstabilt og kan modstå de klimatiske påvirkninger, der er på stedet. Og så er det jo bare vildt smukt at se på, fortæller Sofie Willems.

Behandlet med ild og vand

De store mængder træ, der nu udgør aktivitetshuset, er leveret af træproducenten Frøslev Træ. Både udvendigt og indvendigt er facader, gulv og loft beklædt med Frøslev Heatwood i ask. Det er træ, som egner sig særligt godt til byggerier i et udsat og råt miljø, fordi det har været igennem en helt særlig behandlingsproces.Heatwood er thermobehandlet træ, som giver et utrolig formstabilt produkt

- Frøslev Heatwood er thermobehandlet træ, som giver et utrolig formstabilt produkt - og så er det i princippet knastfrit. Træet gennemgår en proces, hvor det varmes op til en meget høj temperatur og får tilført damp, fortæller Morten Bak, salgschef hos Frøslev Træ, og afslutter:

- Kort fortalt betyder det, at træet hverken udvider eller trækker sig sammen, som tiden går. Det er ekstra vigtigt i et miljø som dette, hvor det er udsat for lidt af hvert. Metoden stammer helt tilbage fra vikingetiden, hvor man behandlede træ med ild og vand for at gøre det mere modstandsdygtigt, men vi bruger den flittigt endnu, fordi den sikrer robust og holdbart træ.

 

Referenceprojekter fra Frøslev

Kaktustårnene

Kaktustårnene

Nybygning | København | 475 mio.kr

Nybygning af kollegier/ungdomsboliger svarende til 3 bygninger i København me...

Den Gamle By Aarhus

Den Gamle By Aarhus

Nybygning | Aarhus | 32 mio.kr

Nybygning af museum i Aarhus på 1 etager hvor den ene etage er under jorden ....

Jyllands-Posten

Jyllands-Posten

Nybygning | Aarhus | 180 mio.kr

Nybygning af kontorbygning svarende til 1 bygninger i Aarhus på 5 etager . Se...

KAB-Huset

KAB-Huset

Nybygning | København | 180 mio.kr

Nybygning af kontor, butikker m.m. i København på 4 etager hvor den ene etage...