Annonce – Dato 14 sep 2023
Gyproc har leveret GK Loftsystem og Gyproc ErgoLite gipsplader, der er 25 procent lettere end traditionelle gipsplader. Det gav en samlet besparelse på over 25 tons og hurtigere montering – en mærkbar forskel for de tømrere, der skulle montere loftsystem og gipsplader i to lag.
Gyproc ErgoLite er en stor gevinst for arbejdsmiljøet – især for håndværkerne, som har hyppige, tunge løft eller skal montere gipsplader på steder, hvor hjælpemidler ikke kan bruges. Trods pladehejs, trækvogne og andre hjælpemidler er den manuelle håndtering af gipsplader ofte uundgåelig. Med ErgoLite bliver montagen lettere og belastningen for kroppen mindre end ved traditionelle gipsplader.
En ErgoLite standard gipsplade 900 x 2400 mm vejer kun 14,5 kilo, mens en traditionel plade vejer 19,5 kilo. Montøren bliver skånet for 5 kilo hver gang han løfter en gipsplade, hvis der ikke er mulighed for at anvende en pladehejs eller andre tekniske hjælpemidler. På en typisk arbejdsmåned kan en montør med ErgoLite reducere sit samlede løft med helt op til 4 tons.
Gyproc GK er et bæresystem af stål til nedhængte eller direkte fastmonterede lofter. Loftsystemet giver forskellige ophængningsmuligheder og består af systemkomponenter, som klikkes sammen. Det er nemt og hurtigt at montere og kan spare op til 50 % af monteringstiden. Gyproc GK loftsystem er justerbar i bredden og højden, og gør det let at opnå et fuldstændigt plant underlag for loftbeklædningen.
At kombinere Gyproc GK loftsystemet med Gyproc ErgoLite gipspladen gav byggelederen Kasper Holm fra HM Byg blandt andet denne fordel: Med ErgoLite gipspladen kunne man tillade sig at øge afstanden for nedstropningen fra 70 cm til 100 cm, fordi ErgoLite gipspladen vejer mindre end traditionelle gipsplader. Samtidig sparede håndværkerne ved at opsætte ErgoLite 25.300 tons i løft. Der blev opsat 5.500 kvadratmeter gipsloft i to lag, og tømrerne stod for montering af 11.000 kvadratmeter gipsplader.
Få hele baggrunden for Kasper Holms materialevalg på projektet Kulgrunden i Middelfart - en bygning med fritliggende terrasser og sublim udsigt.
Vi har fremstillet gipsplader siden 1917. Vi har nørdet og forsket, og til produktion af ErgoLite bruger vi en ny teknologi, som reducerer råvareforbruget med hele 25 procent og giver en lavere CO2-udledning i produktionen. Et mindre råvareforbrug reducerer også udvindingen af jordens ressourcer - dertil kommer, at op til 40 procent af gipsforbruget stammer fra recirkulerede gipsplader.
Det er blot én af fem gode grunde
Produkt: Gyproc THERMOnomic - bærende vægge