Totaloverdækning med arbejdsplatforme

Annonce – Dato 4 nov 2021

Selvom det altid kan være nødvendigt at benytte sig af totaloverdækning ved fx tagudskiftning, er vi alligevel gået ind i højsæsonen for totaloverdækninger. Sidste år kunne Platform.as, for første gang i Danmark, præsentere en totaloverdækning opbygget ved hjælp af arbejdsplatforme. Metoden er ny og fordelene er mange og indlysende.

Platform.as, totaloverdækninger

Større arbejdsareal og uhindret adgang

Når overdækningen er monteret, vil selve platformen, hvorfra der arbejdes, være låst under tagfoden så disse ikke kan køres ned. Dette betyder bl.a., at der bliver et langt større areal at arbejde på, idet platformens dæk er større end det traditionelle stillads dæk. Der vil således være bedre plads til opbevaring af materialer og til at udføre sit arbejde. Udover at pladsen på selve arbejdsområdet bliver større, vil man også i højere grad kunne bevæge sig frit langs tagfoden, da der ikke vil være lodrette søjler, som man skal rundt om. Platformene kan senere sænkes af Platform.as personale så man har en bedre arbejdshøjde hvis der skal arbejdes på tagfod og tagrender.

Foruden det optimerede arbejdsareal, vil løsningen også betyde, at man langt hurtigere kan flytte taget/overdækningen til et nyt område, som skal overdækkes. Dette gøres ved hjælp af et specielt konstrueret system, der gør det muligt at rulle taget på nogle såkaldte ”rulleskøjter” eller ”trollyes”, som kører på vandrette profiler der ligger langs tagfoden. Rulleskøjterne er låst fast til den vandrette drager så overdækningen altid er sikret, også under flytningen.

Platform.as, overdækning

Udover ovenstående fordele ved den nye løsning, kan nævnes:

  • Større lasteevne på dækket
  • Færre gener for beboere, som slipper for stillads på hele facaden
  • Mindre risiko for indbrud i beboeres lejligheder
  • Mulighed for flere platforme på samme mast, så der kan arbejdes i flere tempi
  • Lavere pris – specielt ved højere bygninger.

Fremtidens løsning

Platform.as vurderer selv, at det fremtidige potentiale for den nye løsning er enormt. ”Foruden de mange opgaver der ligger og venter på os, er der også et kæmpe udviklingspotentiale i selve produktet, som vil gøre det endnu mere attraktivt i forhold til den traditionelle løsning. Vi kan bl.a. montere to platforme på masterne, således at der kan arbejdes på facaden, samtidig med, at den øverste platform er fastlåst ved tagfoden. På den måde vil man eksempelvis kunne skifte tag og vinduer samtidig, under samme overdækning” udtaler en tydeligt begejstret direktør, Casper Knudsen og tilføjer ” Vi har allerede løst opgaver med to platforme på samme mast, så det er blot et spørgsmål om at få fat i flere projekter”.

Se videoen fra projektet herunder

Intet overladt til tilfældighederne

Den absolutte topprioritet ved dette projekt, som ved alle andre Platform.as går ind i, er naturligvis sikkerheden. ”Vi har været mere end et år om at udvikle dette nye produkt og vi har været utallige beregninger igennem, for at være helt sikre på, at alt er som det skal være. Vi har desuden alle godkendelse – bl.a. fra Arbejdstilsynet. For Platform.as handler det om Kvalitet, Service og Sikkerhed, med en fed streg under SIKKERHED” understreger Casper Knudsen.

Du kan læse meget mere om den unikke totaloverdækning her