Annonce – Dato 15 Dec 2020
Hos Dansani i Haderslev aflaster otte varmepumper fra Vølund Varmeteknik to gamle gaskedler - og giver en besparelse på ca. 250.000 kr. om året.
I 20 år har to store gaskedler stået for opvarmningen af 20.000 kvm. produktions- og lagerhaller samt 1.500 kvm. administration hos baderumsleverandøren i Haderslev.
Løsningen aflaster de store gaskedler og forlænger deres levetid. Hertil kommer en økonomisk gevinst på omkring en kvart million kroner om året, hvilket glæder fabrikschef Finn Jensen:
”Gaskedlerne har fungeret upåklageligt, men er for dyre at starte op i sommerhalvåret, når der populært sagt blot skal laves varmt vand til et enkelt brusebad i omklædningsrummene. Her har varmepumperne en klar fordel, da de tilpasser sig det aktuelle behov, og så producerer de omtrent fem gange mere energi, end vi putter i dem. Dette kan tydeligt ses på varmekontoen og er sammen med energitilskud med til at sikre en tilbagebetalingstid på kun tre år”.
For Dansani var det vigtigt, at montage og installering forstyrrede den daglige produktion og medarbejderne mindst muligt, ligesom der under hele forløbet skulle være varme på bygningerne:
”Her har vi masser af ros til VVS Søberg for en veltilrettelagt og stram projektstyring”, siger Arne Thomsen og fortsætter: ”De har sørget for alt, lige fra ingeniørberegninger og fremstilling af specialstativer til montering af varmepumperne på taget, til koordinering af de forskellige faggrupper, der har været involveret. Selv den store mobilkran, der løftede varmepumperne på plads, nåede vi knap nok at opdage, før den var færdig og væk igen”.
Hele forløbet fra de indledende forberedelser hos Dansani til montering, installering og levering har taget blot tre-fire uger. I den periode har montør Henrik Frederiksen været VVS Søbergs faste mand på opgaven og ankermand for overholdelse af tidsplaner og garant for udførelsens kvalitet: ”Det har sikret et godt flow, og Henrik kender anlægget ned i mindste detalje. Så er vi altid to, der snakker samme sprog, konstaterer Arne Thomsen”.
For mere information kontakt Vølund Varmeteknik her eller på tlf. 9717 2033.