Annonce – Dato 3 Dec 2024
VELUX lagerbygning sikret med skruepæle og geotekniske undersøgelser.
VELUX havde brug for yderligere lagerplads og omdannede en eksisterende bygning til reollager. Skruepæle blev valgt som funderingsløsning på grund af pladskrav til installationsudstyr og et krav fra bygherre om vibrationsfri installation.
På Velux-fabrikken kørte et meget vibrationsfølsomt produktionsanlæg. Det var et absolut krav fra bygherre, at det nye lagerprojekt i sin gennemførelse ikke medførte vibrationer, der kunne forstyrre den daglige produktion på virksomheden.
Da emnerne til de nye lagereoler var meget tunge, og lasterne dermed store, foreslog IG, at jordbundsforholdene blev undersøgt nærmere ved en geoteknisk undersøgelse for at verificere, om der var egnede jordbundsforhold til funderingen af det nye lagerreolsystem. Udgangspunktet for projektet var, at det nye reollager kunne funderes direkte, som det var tilfældet med den eksisterende bygning.
Den geotekniske undersøgelse viste, at der stedvist kunne træffes tørveforekomster under de senglaciale sandlag, som den eksisterende bygning var funderet på. På baggrund af den geotekniske undersøgelse blev det besluttet, at det nye reolprojekt stedvist skulle pælefunderes.
De anvendte pæle var skruepæle af "Helical"-typen, dvs. et stålskaft med påsvejsede stålskiver. GeoPile kunne levere forskellige pæletyper med bæreevne varierende fra 70 kN/pæl til lige under 200 kN/pæl.
Den efterfølgende prøvebelastning blev udført af GEC. Prøvelasten for reolprojektet i Skjern var aftalt til 136 % af den krævede regningsmæssige bæreevne.
Læs mere om den præcise sag her
Kontakt os på tlf. 82823040 eller info@geopile.dk – og hør nærmere.