Annonce – Dato 20 maj 2022
Arkitekt Ebbe Wæhrens har brugt byggesystemet Woodfiber HotWall i klimaneutralt børnehus. En genial løsning, siger han Træfiberisoleringen Woodfiber AIR er lidt som et Kinder Æg, hvor hele tre gode egenskaber kendetegner isoleringen: Den er brandcertificeret, godkendt til brug i Danmark og har inden længe en EPD, der bl.a. dokumenterer, at træfiberisoleringen er miljøvenlig – noget der virkelig er behov for i byggeriet.
Fugt og brand kan bare komme an, når en bygning er isoleret med træfiberisoleringen Woodfiber AIR, der både er brandcertificeret, godkendt til brug i Danmark og har en EPD (inden længe).
Dertil er den på grund af sin fine vatlignende struktur let at arbejde med, samtidig med at den er god for indeklimaet. Den absorberer og transporter fugt fra byggeriets indre og ud i det fri, hvilket især er en fordel i ældre konstruktioner, hvor dampspærren ofte er mangelfuldt installeret eller fuld af huller.
I nye konstruktioner absorberer Woodfiber AIR noget af den fugt, mennesker naturligt producere. Den akkumulerer varmen og afgiver den tilbage til rummet, når det bliver køligere. Dette giver et behageligt og komfortabelt indeklima.
Det er nogle af disse grønne kvalifikationer, der har tiltrukket arkitekt maa og medejer af BBP Arkitekter, Ebbe Wæhrens, til byggesystemet Woodfiber HotWall. Systemet er et CO2-venligt facadeisoleringskoncept, der både kan bruges til udvendig efterisolering af gamle bygninger og til isolering af nybyg i CLT- eller betonelementbyggeri – også i etagebyggerier.
På byggeriet af den svanemærkede daginstitution Grønnegården i Gladsaxe har man i vægkonstruktionen benyttet ti cm tykke, femlags CLT-plader i stedet for betonelementer. Systemet består derudover af isolerende ’træfiberbjælker’, der monteres på bagvæggen med tilhørende skruer. Woodfiber AIR-isoleringen er på Grønnegården indblæst mellem ’bjælkerne’. Man kunne også have valgt den faste træfiberisolering Woodfiber FLEX.
”Det er en genial løsning og meget, meget simpel: Trækonstruktion, plade, træfiberfiberisolering. Den simpelhed, der ligger i systemet, er meget byggevenlig og hurtig. Og så består konstruktion udelukkende af træ. Ingen dampspærre, ingen beton. Det er meget tiltalende ud fra et CO2-venligt perspektiv,” siger Ebbe Wæhrens.
Facaden kan efterfølgende fremstå pudset, eller med en facadebeklædning som træ, skærmtegl, skifer eller metal. På Grønnegården har man valgt træbeklædning.
”Det betyder, at hele byggeriet er af træ. Det har givet bygningen en aura af venlighed og behagelighed, udelukkende på grund af materialerne,” siger Ebbe Wæhrens, der valgte systemet, fordi det overholder alle standarder i forhold til både fugt og brand.
Det nybyggede børnehus Grønnegården er bygget op af det CO2-neutrale facadeisoleringskoncept Woodfiber HotWall.
Træfiberisoleringen Woodfiber Air har gennemgået en brandtest i en modelovnstest hos DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, som viser, at isoleringen ved brand danner kulgitter, som har styrke til at holde isoleringen, ved afbrænding. Her nåede temperaturen på undersiden af den testede konstruktion op på 920 graders varme, mens konstruktionens overfladetemperatur stabiliserede sig omkring 75 grader.
Snart ligger der også en EPD på Woodfiber Air i virksomhedens indbakke. Den vil ifølge CEO Henrik Andreasen vise, at træfiberisoleringen med fordel kan benyttes i det grønne byggeri:
- En EPD bliver fremadrettet et konkurrenceparameter i byggeriet. Vi får nok en af markedets bedste EPD’er indenfor træfiberisolering, og det vil gøre det meget svært at udskifte vores produkt med et andet, når du laver en LCA-analyse. Derudover er det en fordel at vælge Woodfiber, nu hvor energipriserne er på himmelflugt, da vi bruger langt mindre energi i produktionen, end de gør til de traditionelle isoleringsmaterialer, siger han.
Ebbe Wæhrens har, siden Grønnegården blev taget i brug i april 2022, kun hørt godt om indeklimaet i institutionen, der er normeret til 144 børn. Personalet består af 32 voksne.
”Medarbejderne var faktisk henne under byggeprocessen og mærke på den bløde isolering, der også dufter godt. Bevidstheden om, at man er omsluttet at dejlige, venlige og velduftende materialer, giver ud over et godt indeklima helt sikkert også en god hverdag i institutionen,” slutter arkitekten, der, efter de gode erfaringer fra børnehuset, er klar til at benytte det CO2-neutrale facadeisoleringskoncept en anden gang.
For yderligere information kontakt Henrik Andreasen på ha@woodfiber.dk eller 42 44 02 36
Billede tv: Det er muligt at isolere med enten indblæst Woodfiber AIR eller batts af Woodfiber FLEX mellem de isolerende 'træfiberbjælker' i byggesystemet.