3 lette løsninger til infrastruktur fra Leca Danmark

Annonce – Dato 9 Dec 2021

Hævning af vejstrækning, cykelsti på blød bund og ny jernbanebro.

Leca, hævning af vejstrækning

HÆVNING AF VEJSTRÆKNING I SOLRØD

Tåstrupvej i Solrød Kommune har de seneste år været oversvømmet flere gange, og som følge deraf har den i perioder været afspærret. I nærområdet er Tåstrupvej en vigtig og befærdet vej, og når den afspærres, generes rigtig mange mennesker, og derfor skulle Solrød Kommune finde en løsning på disse vej-oversvømmelser.

Begrænsning af fremtidige sætninger

Ingeniørfirmaet Moe A/S valgte en løsning på problemet, hvor man ville hæve vejen på den aktuelle strækning. Først fjernede entreprenør Gorm Hansen A/S den eksisterende asfalt, vejkassebund og rabatter og skulle derefter indbygge et let fyldmateriale. De lette egenskaber ved fyldmaterialet var en forudsætning for, at fremtidige sætninger af vejstrækningen kunne begrænses, og her valgte Moe A/S at anvende det lette materiale Leca® 10-20, som kun vejer 245 kg/m³.

Levering med tip

Leca® 10-20 blev leveret med lastbiler som tippede det af i udgravningen, så tæt på anvendelsesstedet som muligt for at optimere logistikken. På Leca-laget blev der i takt med leveringen udlagt køreplader, så lastbilerne kunne køre helt frem til tippestedet. En hydraulisk gravmaskine med reguleringsskovl blev anvendt til fordeling af Leca-materialet, og dens bælter blev anvendt som komprimeringsværktøj til en 10% komprimering af Leca-laget.

Over Leca-laget indbyggede entreprenøren vejkassen med tilhørende belægninger på helt traditionel vis.

Leca, etablering af cykelsti på blød bund

Etablering af cykelsti på blød bund

Leca Danmark tilbyder i samarbejde med Mattle APS en ny simpel og stærk løsning til vej og sti med let trafik. Ved at kombinere det kubeformede, trykfordelende PermaWeb net med Leca® letklinker, får man en superlet konstruktion, som tilmed er betydeligt hurtigere at opføre end en traditionel stikonstruktion.

Problemer med blød bund

I Odsherred Kommune har man etableret en dobbeltrettet cykelsti langs Tuborgvej og dermed øget sikkerheden for cyklister på strækningen. Men da geotekniske forundersøgelser viste, at der flere steder var op mod 11 meter til fast jord, kunne man ikke vælge en traditionel løsning til opbygning af cykelstien. Kommunen valgte derfor en løsning med PermaWeb og Leca® letklinker, da der så kun skulle graves 10 cm af den eksisterende jord.

PermaWeb fordeler vægt og akseltryk i en permeabel pladedannelse

Leca® letklinkerne blev leveret med blæs, så entreprenøren kunne blæse dem direkte ned i nettets mange hulrum. Efter udlægning blev letklinkerne komprimeret med en pladevibrator, så den endelige højde var 20 cm. Der afsluttes ved at folde geotekstilen ind over Leca-laget. Ovenpå PermaWeb og letklinker udlagde man et lag stabilgrus, dels for at beskytte mod den varme asfalt, som cykelstien blev afsluttet med, og dels for at sikre, at opbygningen kan holde til tungere køretøjer, som asfaltudlæggeren og de mange landbrugsmaskiner, der kommer til at krydse cykelstien.

Leca, ombygning af jernbanebroer

Jernbanebro ved Hvidemøllevej i Randers

I forbindelse med Banedanmarks elektrificering af jernebanestrækninger har det nogle steder været nødvendigt at om- eller nybygge jernbanebroerne for at få plads til kørestrømsanlægget. Arkil har udført en af disse broer ved Hvidemøllevej i Randers.

Da undergrunden i området ved broen byder på betydelige blødbundsudfordringer (gytje), var det nødvendigt at tænke et let materiale ind i projektet for at undgå sætningsproblemer. Arkil valgte at bruge Leca® letklinker, som med en høj styrke og lav vægt (245 kg/m³) er et oplagt materiale til opfyld mellem de høje spunsvægge, der danner rammen for brorampen.

4000 m³ på blot én uge

Næsten 10.000 m³ Leca® letklinker blev leveret med tipbiler, som kørte i pendulfart fra Leca-fabrikken få kilometer fra byggepladsen, og Letklinkerne blev hurtigt udlagt med gummiged i lag af en meter, op til en samlet lagtykkelse på 7 m. Det velkoordinerede samarbejde imellem Arkil og Leca sikrede indbygning af de første 4000 m³ på blot én uge.

Med Leca® letklinker i konstruktionen er opgaven nu garanteret en bæredygtig løsning. Med et inert, dansk produceret, keramisk materiale af danske råvarer, som tilmed kan holde i flere hundrede år, kan projektet nu trygt og sikkert fortsætte på vej videre mod sin afslutning.

Få yderligere information om Leca® Letklinker her, tlf. 87 61 02 01.

Referenceprojekter fra Leca

Opførelse af almene boliger i Varde

Opførelse af almene boliger i Varde

Varde

Byggeherren, Varde Bolig Administration, ansøgte indledningsvis Varde Kommu...

Krøyers Plads - opførelse af boliger

Krøyers Plads - opførelse af boliger

Nybygning | København K | 190 Mio.Kr

Nybygning af boligblokke i København med 67 lejligheder på 7 etager . Selve b...

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Nybygning | København | 900,0 Mio.Kr

Nybygning af teater i København på 4 etager hvor den ene etage er under jorde...

GRØNT TAG PÅ FREDERIKSBERG I KØBENHAVN

GRØNT TAG PÅ FREDERIKSBERG I KØBENHAVN

Frederiksberg

1.100 m3 Leca® letklinker danner underlaget på et af de hidtil største grøn...