Letklinker sparer tid, penge og ressourcer

Annonce – Dato 7 Apr 2022

Med Leca® letklinker i din vejopbygning får du et produkt, der har en forventelig holdbarhed på op til 200 år, et produkt, der ikke udvasker uønskede stoffer og et produkt der er nemt og hurtig at indbygge.

leca letklinker vejopbygning

Naturligt og danskproduceret

Leca® letklinker er et naturligt materiale, som ”up-scales” i forholdet 1:5. Når Leca Danmark producerer materialet er der naturligt nogle organiske stoffer i leret, som hjælper til at skabe en ”popcorn-effekt”. Leca Danmark kan ved yderlig tilsætning af organisk materiale forstærke denne proces.

De materialer er bl.a.:

  • Affald fra produktionen af mineraluld, som ellers ville ende i deponi.
  • Aluminiumsaffald fra Grundfos og B&O. Det er poleringsaffald, som vandet er presset ud af.
  • Leca-produktionens støv opsamles og genanvendes som råvare. Herved sikres det, at de anvendte råvarer nyttiggøres bedst muligt.

Ved at bruge rest- og affaldsmaterialer, som ellers ville ende i deponi, med samme kemiske sammensætning som ler, bidrager Leca Danmark til en cirkulær proces og sikrer mindst muligt spild fra produktionen af både egne og andres materialer. Leca Danmark tilføjer op til 10 % tilsætningsstoffer til leret og kan på den måde skabe et stærkt produkt uden at ændre på egenskaberne.

Fordi Leca® letklinker er så let et materiale, er det utrolig let håndterbart. Dette sparer også en del i transporten, da der kan være 4 gange så meget materiale på bilerne som fx ved sand og grus. Leca Danmark kan tilbyde deres kunder projektspecifikke EPDer, der også indregner transporten fra fabrik til byggeplads.

3 INFRASTRUKTUR-LØSNINGER

leca letklinker vejopbygning

1. BUSSLUSE PÅ BLØD BUND

I udkanten af Aarhus er man ved at etablere et nyt natur og eventområde, som kan benyttes af familier på skovtur, motionister, hundeluftere og uddannelsesinstitutioner. Derudover kommer området til at indeholde en koncertplads, hvor bl.a. festivallen NorthSide fremover skal afholdes. Der er kun få parkeringspladser ved selve pladsen, og derfor er der blevet lavet et busspor, som shuttlebusser kan benytte ved større arrangementer.

Området ligger på et gammelt moseområde med dynd og blød bund. Der var derfor ingen tvivl om, at der skulle gøres noget ved den bløde bund, inden bussporet skulle anlægges, og Leca® letklinker var foreskrevet i udbudsmaterialet. Lige ved siden af kunne man se et tydeligt bevis på, hvad der ville ske, hvis man ikke lastkompenserede den bløde jord, idet Åhavevej i mange år været plaget af sætningsskader. Disse skader skulle udbedres i samme ombæring, og derfor kunne man i en periode se et stort hul midt i den trafikkerede Åhavevej – få hundrede meter før den bliver til Aarhus Syd Motorvejen.

Formand Torben Toftager fra Dan Jord A/S fortæller, at strækningen til busslusen var 170 meter lang, og det var ikke muligt at køre langs udgravningen, så Leca® letklinkerne måtte tippes ned i den ene ende.

”Det blev tippet direkte ned i hullet, og så kunne vi skubbe det ud med gummigeden, det var ikke nødvendigt med en dozer. Det var meget nemt at arbejde med. Det bliver hurtigt hårdt, så man kan køre på det. Det er ligesom, der dannes en skal.”

Torben fortæller videre, at letklinkerne blev udlagt i 70-170 cm tykkelse og det hele er pakket ind i fiberdug, så det ikke bliver blandet med den omkringliggende jord. Han har ikke tidligere arbejdet med Leca® letklinker, og han blev positiv overrasket over, hvor let det var at arbejde med: ”Det var nemt, rigtig let at arbejde med. Det kørte bare.”

leca letklinker vejopbygning

2. HÆVNING AF VEJSTRÆKNING I SOLRØD

Tåstrupvej i Solrød Kommune har de seneste år været oversvømmet flere gange, og som følge deraf har den i perioder været afspærret. I nærområdet er Tåstrupvej en vigtig og befærdet vej, og når den afspærres, generes rigtig mange mennesker, og derfor skulle Solrød Kommune finde en løsning på disse vej-oversvømmelser.

Ingeniørfirmaet Moe A/S valgte en løsning på problemet, hvor man ville hæve vejen på den aktuelle strækning. Først fjernede entreprenør Gorm Hansen A/S den eksisterende asfalt, vejkassebund og rabatter og skulle derefter indbygge et let fyldmateriale. De lette egenskaber ved fyldmaterialet var en forudsætning for, at fremtidige sætninger af vejstrækningen kunne begrænses, og her valgte Moe A/S at anvende det lette materiale Leca® 10-20, som kun vejer 245 kg/m³.

Leca® 10-20 blev leveret med lastbiler som tippede det af i udgravningen, så tæt på anvendelsesstedet som muligt for at optimere logistikken. På Leca-laget blev der i takt med leveringen udlagt køreplader, så lastbilerne kunne køre helt frem til tippestedet. En hydraulisk gravmaskine med reguleringsskovl blev anvendt til fordeling af Leca-materialet, og dens bælter blev anvendt som komprimeringsværktøj til en 10% komprimering af Leca-laget.

Over Leca-laget indbyggede entreprenøren vejkassen med tilhørende belægninger på helt traditionel vis.

leca letklinker vejopbygning

3. TRADITIONEL LASTKOMPENSATION VAR FOR DYRT

I et moseområde på Korupsskovvej nær Kolind på Djursland havde man problemer med en meget blød undergrund, der igennem længere tid havde forårsaget sætninger, op til 1,5 m. Syddjurs Kommune besluttede at udbedre strækningen igennem moseområdet og allierede sig i den forbindelse med ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S som rådgiver, og entreprenørfirmaet Gert Møller ApS som udførende.

Viggo Madsen A/S foreslog indledningsvis, at man lavede en lastkompensation under hele vejen, da problemet med sætninger ikke kun er centreret lokalt i moseområdet. Det viste sig imidlertid at være for dyrt, og man endte derfor med en løsning, hvor man til at starte med udelukkende udbedrede en strækning på 100 m i moseområdet. Der er ved samme lejlighed blevet bygget en cykelsti, ligeledes med lastkompensation på den 450 m lange, særligt udfordrende strækning.

Under vejstrækningen har geotekniske undersøgelser vist, at vejen med tiden ville have sat sig mellem 35-50 cm på den 100 meter lange strækning, samt 25-30 cm på den resterende strækning, hvis ikke den var blev udført med lastkompensation.

Ved indbygning af letklinkerne under vejen har man udgravet en del af den blødeste strækning, lagt geotekstil på og derefter udlagt 1.075 m³ Leca® 10-20, som er blevet fordelt i et lag på op til 80 cm. Afslutningsvis er geotekstilet blevet foldet rundt om letklinkerne, og vejen etableret ovenpå. Med den udførte løsning har man sikret maksimale sætninger på ca. 25 cm for hele vejstrækningen igennem moseområdet.

Under cykelstien har man ikke udgravet mosebunden, men i stedet udrullet geotekstil direkte ovenpå. Herefter er 2.362 m³ Leca® letfyld udlagt i en tykkelse på 1 m og afslutningsvis er cykelstien blevet etableret.

Referenceprojekter fra Leca

Opførelse af almene boliger i Varde

Opførelse af almene boliger i Varde

Varde

Byggeherren, Varde Bolig Administration, ansøgte indledningsvis Varde Kommu...

Krøyers Plads - opførelse af boliger

Krøyers Plads - opførelse af boliger

Nybygning | København K | 190 Mio.Kr

Nybygning af boligblokke i København med 67 lejligheder på 7 etager . Selve b...

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Nybygning | København | 900,0 Mio.Kr

Nybygning af teater i København på 4 etager hvor den ene etage er under jorde...

GRØNT TAG PÅ FREDERIKSBERG I KØBENHAVN

GRØNT TAG PÅ FREDERIKSBERG I KØBENHAVN

Frederiksberg

1.100 m3 Leca® letklinker danner underlaget på et af de hidtil største grøn...