Annonce – Dato 1 mar 2024
En lydhør leverandør valgte at skifte emballage, så Areos udlægning af fugefri gulve skaber mindre affald.
Om få uger vil Areo A/S kunne udlægge de meget slidstærke fugefri Ucrete gulve med betydelig mindre produktion af affald end tidligere.
Leverandøren Sika ændrer nemlig sin emballage til Ucrete® produkter fra 2,5 liter plastikflasker til små og store poser leveret i papkasser. Det giver mindre affald både i vægt og rumfang. Sika har selv beregnet, at ændringen af emballagen vil give en reduktion af affaldets vægt med op til 60 procent og volumen op til 88 procent.
Adm. direktør Hans Jørgen Pedersen, Areo A/S, glæder sig over, at Areo snart kan begynde at lægge gulve med Ucrete produkterne i poser i stedet for flasker. Det er godt for miljøet og klimaet, og Areo sparer penge til bortskaffelse af affald.
”Det er faktisk en ændring, som Areo har været med til at påvirke, da Areos ejer Jens Hougaard for nogle år siden på en fælles udviklingsdag var med til at udvikle ideen med poserne sammen med Sika Danmark. Så vi er selvfølgelig glade for, at den nu bliver ført ud i livet”, fortæller Hans Jørgen Pedersen.
”Tidligere kom produkterne i plastikdunke på 2,5 liter, og de tomme dunke fyldte meget på pallerne, når vi kørte dem hjem fra byggepladsen. Nu kommer produkterne i plastikposer, som kan foldes sammen og lukkes. Når de er tømt, har vi meget mindre mængder at bortskaffe og håndtere som epoxy-affald”, siger Hans Jørgen Pedersen.
Sika har beregnet, at gulvudlæggere over hele Europa samlet vil spare over en kvart million euro i årlige omkostninger til bortskaffelse af forurenet affald.
”Sika er den første leverandør, som jeg kender til i branchen, der er kommet med så markant et tiltag for at reducere affald. Det er et kæmpefremskridt, og det vil tælle rigtig meget, når vi skal dokumentere gulvets livscyklus i LCA beregningerne, hvor vi både sparer transport og har mindre affald”, siger Hans Jørgen Pedersen.
Han håber, at andre materialeleverandører i branchen vil komme med lignede tiltag til at reducere CO2 belastningen for nybyggeri.
”De leverandører der er på dupperne nu, og får det rettet til, de kommer til at ligge bedre i CO2 beregningerne fremadrettet”, siger adm. direktør Hans Jørgen Pedersen.
Areo A/S har over 25 års erfaring med fugefrie gulvbelægninger, og virksomheden er certificeret til at arbejde med Ucrete produkter.
”Det er et meget stærkt industrigulv, som typisk lægges i virksomheder i levnedsmiddel- og pharmaindustrien. Det bliver som regel lagt i 6 eller 9 millimeters tykkelse og ved høj belastning 12 millimeter”, siger adm. direktør Hans Jørgen Pedersen, Areo A/S.
Areo A/S tilbyder fugefri belægninger til en lang række forskellige brancher og udover epoxybelægninger, så udlægger virksomheden også polyurethan, akryl, fugefri terrazzo og design gulve.
Efter mange år har i branchen har Areo en dyb viden om gulve og leverer gulve fra bund til top. Det betyder, at kunden kan nøjes med én leverandør, da Areo har ekspertise i både undergulve, herunder flydemørtler og skumbeton, samt injicering og membranbelægninger.
Yderligere information: Hans Jørgen Pedersen, e-mail: hjp@areo.dk, tlf.: 5163 1879.