Annonce – Dato 10 maj 2022
Større overflade, større kapacitet, bedre energiudnyttelse samt hurtig og effektiv installation er nogle af de mange fordele ved korrugerede biogasrør fra BRUGG Pipes. Rørene leveres i ønsket længde og med den patenterede konnektorteknologi, er det nemt at koble rørene til alle typer standardforbindelser.
Biogas er en genanvendelig og miljøvenlig energikilde, der i dag er med til at løse nogle af vores store klimaudfordringer. Da Danmark ønsker at blive uafhængig af naturgas senest i 2030, ser vi en stigende efterspørgsel på biogasrør og tilbehørsprodukter.
Biogas fremstilles ved en biologisk nedbrydningsproces, der aktiveres, når organisk affald fra bl.a. landbrug og industri opvarmes med vand i store tankanlæg til temperaturer mellem 52 - 56° C. Det varme vand, der løber på indersiden af biogasrørene, renser det organiske affald og starter en forrådnelsesproces, der omdanner biogasmaterialet til rent metan, der herefter tilsluttes det landsdækkende naturgasnet.
De korrugerede BIOFLEX rør fra BRUGG Pipes er spiralformede bølgerør, som fremstilles i rustfri stål i ubrudte længder. Rørenes længde kan tilpasses nøjagtigt til enhver type biogastank uanset dimensioner og omkreds.
Rørets spiralform samt den bølgede overflade holder det opvarmede vand i konstant flux, hvilket modvirker forkalkning af røret. På grund af BIOFLEX-rørenes 50% større overflade opnår du op til 50% højere varmetransmission og dermed større kapacitet og bedre energiudnyttelse sammenlignet med faste rør i samme længde.
”Rørene, som fremstilles på BRUGG Pipes fabrik i Wunstorf, leveres på ruller i afskårne længder, så rørene er nøjagtig tilpasset den enkelte installation. Inden rørene afsendes fra fabrikken er de trykprøvede, og det er en ekstra sikkerhed for, at der ikke er utætheder i rørene”, forklarer Jonas Vendelbo Pedersen, Distriktschef med speciale i industrirør hos BRUGG Pipes Denmark.
Med den specialudviklede patenteret konnektorteknologi - grafitpakningsteknologi (GRAPA), er det nemt og effektivt at koble rørene til alle former for standardforbindelser. Installatøren undgår svejsning ved installation af komponenter og sparer dermed tid på installationsarbejdet.
BRUGG Pipes leverer forskellige pakkeløsninger med færdige beslag til rørinstallationerne, og tilbyder ligeledes teknisk support med dimensionering og beregning af installationen, som f.eks. beregning af loops i tanken.
”BIOFLEX rør fra BRUGG Pipes er et højkvalitetsprodukt med stærke egenskaber som 50% større overflade og kapacitet og bedre energiudnyttelse. Desuden tilbyder vi en effektiv service, hvor vi altid står til rådighed for kunden”, tilføjer Jonas Vendelbo Pedersen.
Til en større biogasinstallation hos Vesthimmerland Biogas valgte entreprenøren Lundsby Biogas at installere 5,5 km. BIOFLEX rør samt koblingsprodukter fra BRUGG Pipes. De korrugerede BIOFLEX rør med større overflade og kapacitet samt den hurtige og effektive installation af rørene, var afgørende for valg af BRUGG’s biogasrør.
Vesthimmerland Biogas i Farsø har en tankkapacitet på 53.700 m3 og leverer gas svarende til en årlig gasproduktion i 18.000 husstande. Biogastanken i Farsø modtager stort set alle typer af organiske biomasse fra gylle, dybstrøelse, frøgræshalm, restprodukter fra industrien (inkl. kategori 3) og energiafgrøder.