Annonce – Dato 11 Apr 2023
I samarbejde med entreprenørvirksomheden MSE har BRUGG Pipes vundet konverteringsprojektet, der skal udbygge fjernvarmenettet fra Vordingborg til Nyråd.
I Vordingborg by er fjernvarmeforsyningen blevet udbygget løbende de seneste 20 år, og Vordingborg Forsyning leverer i dag fjernvarme til ca. 3.200 private ejendomme og virksomheder. Der bliver løbende tilsluttet nye husstande og virksomheder i de eksisterende fjernvarmeområder, og hertil kommer planlagte udvidelser som bl.a. fjervarmeudvidelsen til Nyråd fire km. øst for Vordingborg.
Til det nye fjernvarmeprojekt, skal BRUGG Pipes i samarbejde med MSE Nørre Alslev, levere 4,5 km. stålrør til den nye transmissionsledning.
Til den 4,5 km lange transmissionsledning, der skal forbinde den eksisterende ledning ved Vordingborg kaserne og ud til pumpe-/vekslerhuset i Nyråd, skal BRUGG Pipes levere de præisolerede stålrør. Det er et termisk isoleret rørsystem til høje temperaturer med plastikkappe og mulighed for overvågning. PREMANT DUO rørene leveres som dobbelt rør i dimensionerne Ø219-219/710 mm.
Transmissionsledningen kommer til at krydse Københavnsvej i Vordingborg, og her er det planlagt at rørene skal etableres ved en styret underboring, som er både effektiv og miljøvenlig, når der skal anlægges rør på tværs af en vej.
De dobbelte PREMANT DUO stålrør bliver leveret i 16 meters længde. Til projektering af fjernvarmeanlægget leverer BRUGG Pipes ligeledes alle statiktegninger og -beregninger samt beregninger til overvågning og alarmering. Desuden kommer BRUGG Pipes til at stå for tilkobling af alarmtråde og installationsarbejde med muffer m.m.
For at effektivisere leveringen af de mange rør vil BRUGG Pipes etablere en One Stop Shop, hvor MSE har mulighed for løbende at bestille de 16 meter lange stålrør i projektperioden.
Fjernvarmeprojektet blev overdraget i februar 2023, og anlægsarbejdet starter op ultimo marts i år og forventer at løbe frem til april 2026.
BRUGG Pipes installerer fjernvarmerør uanset længde, størrelse og kapacitet. Vi er specialister i at producere, rådgive og sælge bl.a. præisolerede fjernvarmerør, der effektivt transporterer energi med minimalt varmetab. BRUGG Pipes leverer fjernvarmerør i alle længder til hurtig levering.