Annonce – Dato 2 okt 2020
For at vurdere ydeevnen for en boltet samling imellem præfabrikerede betonelementer, som både er demonterbare og lastoverførende, har Peikko udført en række tests omkring: Adskillelsesevnen og Bæreevnen.
I begge testserier blev identiske præfabrikerede søjler med boltede samlinger anvendt. Fundamentet var udstyret med to forskellige typer af Peikkos ankerbolte: enten HPM® Ankerbolte eller COPRA® Gevindmuffeankre med løse gevindstænger.
Test af adskillelsesevnen fandt sted i slutningen af 2019 hos Peikko i Finland. Adskillelse og genmontering af samlingerne viste i praksis, at boltede samlinger ikke kun giver en let og hurtig montage, men også en nem og hurtig adskillelse af præfabrikerede betonsøjler. Især COPRA® Gevindmuffeankre viste et enestående potentiale for genbrug af både søjlen og fundamentet.
Bæreevneforsøg fandt sted i januar 2020 på Eurofins testlaboratorium i Helsinki. Udførelsen af søjlesamlingerne blev evalueret ved at måle forskydningen af søjlen under stigende forskydningsbelastning. Begge samlinger viste en duktil og robust opførsel og nåede en høj belastning med store deformationer.
Testresultaterne viste, at det er muligt at adskille boltede samlinger mellem præfabrikerede betonsøjler, uden at gå på kompromis med bæreevnen.
Disse test er et af Peikkos mange tiltag mod en fremtid med mere cirkularitet og flere bæredygtige løsninger indenfor betonelementbyggeri. Selvom resultaterne er lovende, og boltede samlinger ser ud til at være en nøgle til genbrug af præfabrikerede beton/elementer, skal et cirkulært design altid vurderes fra sag til sag og ske i tæt samarbejde med arkitekten, den rådgivende ingeniør, elementleverandøren og Peikko.
Download brochure med boltede samlinger
Læs mere om Peikko og hvordan der arbejdes med cirkulær økonomi