Annonce – Dato 20 jan 2022
Danstein – lokal produktion af bæredygtige natursten.
Hos familievirksomheden Danstein har vi 118 års erfaring i at producere og levere natursten til byggeri, haver, anlæg og gravsteder. Med egen produktion og lager lokalt i Jyderup har Danstein både kapaciteten, ekspertisen og fleksibiliteten til at løse både store opgaver for dansk byggeri samt specialopgaver – og tilbyde branchens hurtigste levering.
Dansteins DNA er bygget på stolte familietraditioner og respekt for stenhuggerfaget. Vi sætter en ære i at løse opgaven ordentligt og til tiden – uanset om du mangler sokkelsten eller et unikt stykke kunst i granit.
Læs mere om Dansteins produkter
Dansteins historie går tilbage til 1904, hvor Christian Nielsen gjorde et værdifuldt fund på en mark i Holbæk: et vaskeægte danefæ i form af en guldring. En findeløn fra Nationalmuseet blev startkapitalen til drømmen om eget stenhuggeri. Og i 1904 stiftede den udlærte stenhugger således Christian Nielsens Monumentforretning – i dag kendt som Danstein. Trods navneskiftet er virksomheden gået direkte i arv gennem 5 generationer og drives i dag af Mathias og Christian Nielsen.
Selvom Danstein leverer alle typer sten til byggeri, så er det stadig passionen for de særlige opgaver, der - ligesom hos grundlægger Christian Nielsen - vejer tungest i vores hjerter. Det er monumenterne, der pryder bybilledet, de personlige gravsten og opgaverne, hvor natursten skal finde anvendelse i offentlige byrum. Vi bruger vores massive erfaring og unikke produktion til at skabe bæredygtige specialløsninger, der på én og samme tid skiller sig ud og passer naturligt ind.
Natursten er oplagte som siddemøbler i haver, parker og andre offentlige rum, og efterspørgslen på de bæredygtige alternativer til bænke stiger. De smukke sten indgår naturligt i området, de holder længere end bænke, og de er mere modstandsdygtige over for vind, vejr (og risiko for hærværk).
Hos Danstein har vi specialiseret os i produktion af bæredygtige og miljøbevidst forarbejdede natursten til have- og parkområder. Vi benytter ru natursten fra lokalområdet, som vi gennemsaver og forabejder, så siddefladen efterlades blød og glat med afrundede og slebne kanter.
Hos Danstein er nøgleordene erfaring, hurtig levering og bæredygtighed.
Vi bruger nordiske natursten, som vi bearbejder i vores produktion i Jyderup. Det holder vores produktions- og leveringstid på et minimum, så vi kan levere hurtigere end nogen anden på markedet.
Og med egen produktion er det os, der sætter standarden for, hvordan vores produktion påvirker miljø og samfund:
Udnyt bare vores 118 års erfaring og vores løfte om hurtig levering. Vi rådgiver dig hele vejen, og giver dig gerne et samlet og uforpligtende tilbud på din opgave, inden vi giver hånd på den endelige aftale.