Annonce – Dato 3 maj 2023
Nu åbner Building Green sin store event i Aarhus. Der står der tre scener klar, som fyldes med viden og inspiration om urban transformation og undertemaerne byudvikling for det gode liv og materialer på planetens præmisser. Eventen i Aarhus er særlig kendt for at have fokus på både lokal og international inspiration, som programmet også bærer præg af. Ydermere står 86 udstillere klar til at vise nyeste produkter og løsninger til byggeriet.
Byggebranchen vil på dagene blive inspireret af lokale aktører som for eksempel Olav de Linde, Rune Kilden og stadsarkitekt Anne Mette Boye, der åbner eventen. Derudover kommer engelske Andrew Waugh fra Waugh Thistleton Architects til Aarhus. Han er kendt verden over for sit imponerende arbejde med træbyggeri. En af Danmarks mest kendte arkitekter og nyligt udpeget adjungeret professor ved Arkitektskolen i Aarhus Jan Gehl gæster også Main Stage og øser ud af sin store viden om byudvikling. Inden for samme tema vil Henning Larsen-partner Signe Kongebro også dele ud af sin viden om konceptet ’15-minute city’.
I forlængelse af det lokale og internationale fokus indeholder programmet også en masse inspiration fra spændende og innovative projekter, og der er meget at tage fat på i det jyske. Byggebranchen kan for eksempel høre mere om Danmarks højeste hybridbygning TRÆ, der er under opførelse i Sydhavnen i Aarhus, den kommende udviklingsby NYE og mange andre. Og det giver god mening at dykke ned i konkrete projekter – både i Aarhus og generelt i forhold til at blive klogere på bæredygtighed i byggeriet:
- Temaet for dette års Building Green Aarhus ser jeg som højest aktuelt. Som jeg ser det, er det vigtigste at få fokus på i forhold til bæredygtighed fortsat at tiltrække bæredygtige fyrtårnsprojekter såsom erhvervsbyggeriet ”TRÆ” i Sydhavnskvarteret i den centrale midtby og boligbyggeriet ”Made in Aarhus – Ressourcehusene” i Lisbjerg nord for Aarhus. På den måde kan vi fortsætte en aarhusiansk tradition med at være frontrunners, lyder det fra Bente Lykke Sørensen, bystrategisk chef, Teknik & Miljø, Aarhus Kommune, der også taler på Building Green Aarhus.
Building Green Aarhus er rykket ind i nye og større omgivelser i Aarhus Congress Center, hvor der er plads til flere og hvor hele eventen kan være samlet under ét tag:
- Vi glæder os til at være i nye omgivelser, som giver mulighed for at have flere specialudstillinger og en ny scene, så byggebranchen kan blive inspireret på endnu flere måder. Vi vil gerne kunne inspirere endnu flere fagpersoner med interesse for bæredygtighed i byggeriet og have plads til flere virksomheder, der vil vise deres nyeste innovationer frem til byggebranchen, fortæller Ditte Rosenquist, Head of Sustainability, Building Green.
Udover endnu en scene bliver der i det nye venue også plads til flere specialudstillinger, der skal inspirere byggebranchen. Building Green fortsætter det tætte samarbejde med den landsdækkende byggemarkedskæde STARK med en specialudstilling, der sætter fokus på bæredygtighed i håndværkerhøjde.