Annonce – Dato 20 Aug 2020
Hvordan sikrer man at bæredygtighed ikke blot forbliver ved den grønne snak, men er et reelt arbejdsværktøj med gevinst for vores planet? Netop gevinst for planeten er af højeste betydning, med tanke på at byggeri og anlæg står for knap 40 % af CO₂-udledningen på verdensplan. Dette kan formindskes bl.a. igennem rette materialevalg og brug af genanvendelige ressourcer.
Hos DAMPA, Danmarks eneste metalloftsproducent, er dokumentation hjørnestenen i virksomhedens bæredygtige vidensrejse, som der særligt er taget hul på inden for de seneste år. Det fortæller adm. Direktør Michael Nykjær i en nylig pressemeddelelse under overskriften ”Bæredygtighedsbarometer”:
”Vi har arbejdet med bæredygtighed i en lang årrække. Særligt inden for de seneste år har vi løftet vores fokus på bæredygtighed op til, at det nu er blevet en helt central del af vores kernforretning. Det handler bl.a. om at dokumentere bæredygtigheden i vores produktion, produkter og den samlede leverance og samtidig gøre det forståeligt for vores kunder f.eks. i form af beregninger på levetid, miljødeklarationer mv.”
”For at vi sikrer, at der er vægt bag de bæredygtige ord og der reelt bidrages bæredygtig handling, er det altså vigtigt at der tænkes i dokumentation. Hos DAMPA gøres dette f.eks. igennem miljøvaredeklarationer (EPD’er), der bl.a. beskriver levetiden på produkter, samt betyder at virksomhedens designlofter bidrager til certificerede byggerier over hele landet.” Virksomheden har tre EPD’er på henholdsvis stål, aluminium og klimalofter, certificeret fra brancheorganisationen TAIM (Verband industrieller Metalldeckenhersteller). Det betyder at hele produktionen på bygningsområdet er dækket af en miljøvaredeklaration.
Hos DAMPA bliver alt kildesorteret og genbrugt, lige fra sodavandsdåser i kantinen til de helt fine logpropper af råmateriale, der bliver tilovers i perforationsprocessen.
DAMPA’s kerneprodukt er metal, der i sig selv er et bæredygtigt materiale og kan bruges igen og igen. Til Byggeri og Arkitektur tidligere på året fortalte miljø- og kvalitetschef Helle Pleidrup bl.a.: ”Anlægsværdien på metallofter er nok høj, men til gengæld er stål og aluminium nærmest 100 % genanvendelige materialer. Vores lofter har en meget lang levetid. De kan problemfrit hænge i 50-80 år, de har en energirigtig temperaturregulering, og de kan principielt tages ned og sættes op et andet sted som i f.eks. et domicil eller hospital.” Dette betyder, der spares ressourcer og mindskes CO₂-udslip, både i produktionsfasen og når man tænker langsigtet, bæredygtigt og totaløkonomisk. ”Det afgørende er hele tiden at have dokumentationen, følge lovgivningen til dørs og være selvkritisk i forhold til en altid on-going proces omkring bæredygtighed” slutter Helle i interviewet. Læs hele artiklen her
Læs mere om DAMPA’s bæredygtighed lige her
Yderligere information: www.dampa.dk, tlf. 63 76 13 00.