Annonce – Dato 16 sep 2022
Nature Impact giver eksempler på, hvad du måske endnu ikke vidste om grønne tage
På Sneglehusene i Aarhus er der valgt sedumtag, så byggeriet falder nemmere ind i den omkringliggende natur.
Det moderne grønne tag er udviklet inden for de senere år.
Den danske markedsleder Nature Impact var først i Skandinavien til at introducere bakkesystemer med grønt tag – sedumtag. Den seneste sæson sendte virksomheden 150.000 kvadratmeter bakker med sedumtag afsted til sine kunder, så det grønne er begyndt at fylde på tagene herhjemme. Men mange danskere også fra byggebranchen kender endnu ikke meget til det moderne grønne tag. Kommerciel direktør Anne Mette Weng og marketing- og kommunikationschef Kaspar Berthelsen fra Nature Impact giver her eksempler på, hvad du måske ikke vidste om grønne tage, og hvordan det moderne grønne tag er anderledes end tidligere og åbner for nye muligheder.
Sneglehusene er bygget i niveauer, så de bagerste huse kigger ud på både mark og grønt tag. Det grønne tag er med til at ’forlænge’ udsigten.
”Der er mange, der umiddelbart tror, at et grønt tag er et græstag. Men et moderne grønt tag er ikke som et traditionelt færøsk græstag, der vejer 150 kilo per kvadratmeter. Det er en helt anden opbygning og vægt, og et moderne tag som vores vejer kun 50 kilo per kvadratmeter”, forklarer Anne Mette Weng.
”Der er også en væsentlig forskel i udførsel og udlægning. Med vores bakke-systemer er det ikke raketvidenskab. I dag skal bakkerne udlægges i forbandt, hvor man førhen byggede det op i flere lag med måtteløsninger”.
”Det er i dag en opgave for håndværkere at lægge det grønne tag, det er ikke længere en opgave for en anlægsgartner. Så de tømrere eller tagdækkere, der alligevel afslutter tagentreprisen, de kan lige så godt lægge det grønne tag også”, siger hun.
”Mange tror, at det er meget besværligt at lægge et grønt tag. For det var det engang”, supplerer Kaspar Berthelsen.
”Tidligere tog det lang tid at lægge taget ud med den gammeldags løsning med opbygning. Men i dag kan én håndværker lægge 40 kvadratmeter i timen, så prisen er i dag meget anderledes end tidligere”, siger Anne Mette Weng.
Sedumtag i bakker er hurtigere udlagt end med den gammeldags løsning. I dag kan én håndværker lægge 40 kvadratmeter i timen, og det er ikke længere kun forbeholdt anlægsgartnere.
Flere danske kommuner stiller i dag krav om grønne tage i lokalplaner ved nybyggeri – men ofte ikke særligt detaljerede krav, og det kan resultere i pudsige ”grønne” løsninger.
”Det er fint, at kommunerne i lokalplanerne skriver, at der skal lægges grønt tag, hvor det er muligt, men kommunerne skal huske også at stille funktionskrav til taget. Vi ser desværre tage, hvor der bare bliver lagt grønt pap, og det er der jo ikke meget biodiversitet i. Vi vil gerne, at kommunerne stiller lidt flere krav til os producenter”, siger Anne Mette Weng med et smil.
De grønne tage højner udsigten fra lejlighederne, og de har en kølende effekt på omgivelserne.
Solceller eller grønne tage – sådan stod valget engang. Men det er i dag en udmærket idé at have grønt på taget rundt om solcellerne, da solceller producerer mere strøm i køligere omgivelser.
”Det var tidligere sådan, at enten skulle du vælge solceller eller grønne tage. Men du får faktisk en højere ydeevne på dine solceller, hvis du samtidig med solceller har grønt i gangarealet omkring solcellerne. Det holder nemlig temperaturen nede, og det gør solcellerne mere effektive. Effektiviteten stiger mellem to og 15 procent”, siger Kaspar Berthelsen.
Et sedumtag er ikke forbeholdt de flade tage. Hældningstage kan sagtens få installeret et flot levende tag.
Effekten er størst på tage i byerne, hvor temperaturen er højere end ude på landet.
De grønne tage bidrager til at minimere Urban Heat Island effekten som opstår i byer, hvor facader og overflader suger og holder på varmen og afgiver den igen i løbet af dagen. Afdampningen fra de grønne tage skaber en køligere luft, og samtidig bliver det også køligere inde i bygningerne.
Nature Impact var de første i Skandinavien med den moderne bakkeløsning. Her er alt-i-én beholder: drænering, vækstmedie og planter.
Nature Impact er en dansk familievirksomhed fra 2013 og markedsledende leverandør af systemløsninger inden for grønne tage og plantevægge til den skandinaviske byggebranche.
Produkter fra Nature Impact er registreret hos Nordic Ecolabel og ECO Platform i forbindelse med EPD´er.
Produkt: Grønt tag modul løsning
Produkt: Grønt tag modul løsning
Produkt: Plantevægge
Produkt: Plantevægge