Annonce – Dato 26 sep 2023
Et bæredygtigere valg for både bygherre, personale og børn.
For nyligt havde vi officiel åbning af vores svanemærkede projekt Børnehuset Maglemosen i Rudersdal Kommune. Samtidigt blev udearealer og legeplads indviet, og dagen var en god anledning til, at børnene kunne vise deres nye institution frem for forældre og bedsteforældre.I samarbejde med Elverdal A/S har vi etableret et nyt og spændende udeareal og legeplads til institutionen, og til indvielsen hjalp børnene bl.a. med at plante spiselige og insektvenlige krydderurter i højbedene.
Udearealerne rummer bl.a. rutschebane, legehus og sansegynger for de mindste børn samt cykel- og junglebane, shelter og klatrestativer til de lidt større. Legepladsen inviterer institutionens 90 børn til at udforske de mange muligheder ude i det fri. Højbede med urte- og sansehaver, værksted og udekøkken giver mulighed for at udfolde kreative evner. Desuden opfordres børnene til at bruge sanserne ved leg med vand og sand, og undersøge biodiversiteten, hvor insekterne flytter ind, efterhånden som græsset og planterne etableres.
Børnehuset er beklædt med to forskellige træprofiler, som harmonerer flot med de grønne omgivelser, og forskudte facader skaber både dybde i byggeriet og et spændende arkitektonisk udtryk. Derudover er der etableret sedumtag, som både er praktisk, da det optager 50 % regnvand, er kulde- og støjisolerende og har en høj brandmodstand. Desuden bidrager taget til biodiversitet med levesteder for insekter og fugle.
Der er tænkt over de mindste detaljer og mange af dem fungerer på flere måder, hvor bl.a. gulv til loft-vinduer både giver et godt lysindfald og kan bruges som siddenicher. Grupperummene udfordrer indretningen, og væggene har møbler med flere funktioner, så der er plads til opbevaring, nicher/huler, støjdæmpningselementer og klatrevægge. Rummene er indrettet forskelligt, så børnene kan udfolde deres motorik.
Byggeriet har fået en rigtig flot modtagelse og chefkonsulent på dagtilbudsområdet i Rudersdal Kommune Sisse Bangstad siger:
”Maglemosen er et helt unikt børnehus i Rudersdal Kommune. Den første Svanemærkede bygning, og det første modulbyggeri på Dagtilbudsområdet. Huset imødekommer alle de krav vi har til et børnehus; vi er ikke gået på kompromis med de krav vi stiller til mere traditionelt byggeri. Og så passer det smukt ind i omgivelserne, både pga. detaljer så som træbeklædningen, og helhedsindtrykket af et moderne byggeri.”
”Det er glædeligt, at JYTAS nu har fået certificeret deres første daginstitution med Svanemærket. Når man opfører byggerier, der lever op til Svanemærkets skrappe krav, er det ikke kun et bedre valg for miljø og klima, men også for personale og børn. Svanemærket stiller nemlig bl.a. krav om lavt energiforbrug og skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i byggematerialer” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.
Hos JYTAS har vi altid haft fokus på bæredygtighed og endelig kan vi dokumentere det. Vi har gennem mange år haft fokus på bæredygtige og energivenlige produkter, genbrug af materialer, bestilling af træ og stål på fixmål, sortering af affald og meget mere. Derfor er svanemærket den helt rigtige vej for os at gå.
Vi tænker miljø, bæredygtighed og smart teknologi ind i vores processer, drift og produktion, så vi kan levere de bedste løsninger til vores kunder.
Kendetegn ved et svanemærket byggeri er bl.a. lavt energiforbrug, godt indeklima og høj byggeteknisk kvalitet via kontrol af en uvildig tredjepart.
Kontakt os for mere information på tlf. 8694 6800.