Annonce – Dato 31 mar 2022
Omdan altanerne i ejendommen til små udestuer med rammeløse foldeglas.
En af udfordringerne med almindelige åbne altaner, er at de kun kan bruges få dage om året på grund af det danske vejr. I mange lejligheder står altanerne ubrugte hen, og måske også lettere misvedligeholdt med nedfaldne blade osv.
Ved at inddække altanerne med foldeglas, har du mulighed for at forlænge udesæsonen og give et løft til altanerne. Inddækningen med foldeglas giver læ for vind og vejr, uden at fjerne udsigt og lysindfald. En tilføjelse af foldeglas til dine altaner, er i høj grad også med til at begrænse slitage fra de forskellige vejrforhold. Samtidig giver det også mindre rengøring og vedligehold, både for beboerne og viceværterne, da glasset holder det værste af de nedfaldne blade med mere ude.
En fordel ved at tilføje foldeglas på de enkelte altaner er at beboerne får ekstra kvadratmeter de kan bruge som en lille udestue eller til mindre opbevaring. Derudover giver det også mulighed for at forbedre indeklimaet i lejlighederne, da glasset tager den værste vind, og man dermed er mere tilbøjelig til at åbne op til altanen, så varme og luft kan strømme ind i lejligheden. Når solens stråler først kommer frem, vil det kunne mærkes med det samme på altanen, den varme kan nemt trækkes ind i lejligheden og dermed kan det være medvirkende til at man kan skrue lidt ned for radiatorerne.
Med vores foldeglassystemer får man mulighed for at lukke altanerne helt af for den værste vind og regn, men når sommeren melder sin ankomst, kan man folde glasset til side, enten gradvist eller helt til side. På den måde kan man stadig få alle fordele af sin åbne altan. Glasset giver mulighed for selv at kunne kontrollere hvor meget luft der skal ind. På de helt solrige dage kan det være en fordel at få skærmet helt af for solen. Vi tilbyder et helt særligt system med plisségardiner til vores foldeglas. Det giver også mulighed for at skabe ekstra privatliv på altanen, om den bruges til opbevaring eller måske til at sove på, på de helt varme dage. Til beboerne på de nederste etager, kan vi tilbyde et specielt låsesystem som giver ekstra sikkerhed.
Altanerne på øverste etage, kan have et tag af f.eks. beton. Men er man ude i en løsning hvor altanerne ikke er integreret i bygningen, som f.eks. ved en renovering af eksisterende altaner, kan man montere altanerne med foldeglas på selve bygningen. Ved denne løsning har de øverste altaner ikke nødvendigvis tag over. Det kan man løse med et glastag, som giver udsigt til stjernerne og lukker lyset ind. Man kan også erstatte glastaget med klare eller opal termoplader i stedet. Det giver en mere isolerende tagflade.
Alle altaner fra Alumentdk er forberedt til montage af foldeglas. Det vil sige at skulle der være beboere der ikke ønsker foldeglas med det samme, måske af økonomiske årsager hvis det er med selvbetaling, så vil det være muligt at tilføje foldeglasset på et senere tidspunkt. Det er med til at gøre altanprojekterne mere fleksible i forhold til beboernes ønsker.
Kontakt os på tlf. 3015 2109 eller info@alumentdk.dk for et uforpligtende tilbud på dit altanprojekt med foldeglas.