Annonce – Dato 8 Dec 2022
Det var det store spørgsmål, beboerne i Sorøparken stillede da snakken faldt på nye altaner med foldeglas til hele ejendommen i ejendomsforeningen Sorøparken. Projektet med nye altaner tog sin begyndelse i 2018, og blev afsluttet her i 2022.
For at besvare beboernes store spørgsmål, om det nu også kunne betale sig at investere i nye altaner, endda med foldeglas, tog formanden, Vagn Guldborg, fat i den lokale ejendomsmægler:
”Vi lavede en aftale med en ejendomsmægler om en vurdering på ejendommen med og uden altaner. Hans vurdering var, det er uden tvivl en god investering med altaner.”
Som sagt, så gjort. Projektet indeholdt alt fra statiske beregninger, byggeansøgning til den endelige montage af altaner og foldeglas. Alumentdk har påtaget sig opgaven som Hovedentreprenør, og har derfor været med hele vejen, fra de indledende snakke til flytning af radiatorer, etablering af skydedøre fra lejlighederne og ud på altanen. Kort sagt, så har vi stået ved kundens side fra start til slut i projektet.
”Vi valgte Alumentdk fordi – For det første ville de tage det som en hovedentreprise, og så havde de den pris, som vi kunne gennemføre projektet på.” – Vagn Guldborg, Formand i Sorøparken.
De nye altaner i Sorøparken er udført med lakerede beslag og stålsøjler i fronten. Altanerne er monteret på skruefundamenter, med et altandæk i beton på 1600mm. Overfladen på altandækket har fået en behandling således den er skridsikker i fugtigt vejr.
”Livskvaliteten den bliver jo betydelig højere ved, at man kan sidde udenfor og nyde det gode vejr. Det har der ikke været mulighed for før – uden at man skulle få ned i gården. Nu kan alle sidde oppe på deres altaner.” – Vagn Guldborg, Formand i Sorøparken.
Beboerne får et fantastisk uderum med de nye altaner. Der er monteret foldeglas i fronten og den ene gavl, som kan åbnes helt op på de varme sommerdage. Den anden gavl er et fast felt, der er sikret mod indkig fra naboer. Beboerne på de øverste altaner, har fået monteret overdækning, et aluminiumstag med termoplader, så de også får et lækkert og brugbart uderum. Beboerne i stueetagen har fået anlagt fliseterrasse og monteret etagehøje foldeglas, som kan åbnes og lukkes efter behov.
”Og samtidig med – så bliver det også en altan, der kan bruges både i efteråret, og i forårssæsonen – hvor det er en altan, man kan lukke med foldeglas. Beboerne synes jo det er blevet rigtig flot. Det har faktisk pyntet på bygningen med de nye altaner. Og nu vi har valgt altaner med foldeglas man kan lukke til om vinteren, så vil der være en rimelig stor besparelse på varmeudgiften i lejligheden.” – Vagn Guldborg, Formand i Sorøparken.
Alt i alt får beboerne i Sorøparken et fantastisk uderum, en mulighed for at forlænge sæsonen, og et sted hvor de trygt kan efterlade havemøbler og planter, uanset vejr og sæson, og tilmed en mulighed for at se en besparelse på varmeudgiften i lejlighederne.
Vagn Guldborg slutter af: Jeg synes jo vi har fået et fantastisk flot projekt her. Og jeg er helt sikker på, at alle beboere bliver utroligt glade for det her projekt.
Vi kunne ikke være mere enige.
Kontakt os gerne for uforpligtende tilbud på din nye altan på info@alumentdk.dk eller tlf. 30 15 21 09.