Annonce – Dato 9 Feb 2021
Alumentdk har succes med store og små renoveringsprojekter. Altanfirmaet har været involveret i flere opsigtsvækkende renoveringer, som har fået positiv opmærksomhed.
- Det er sjovt og spændende at arbejde med renoveringer. Det er en meget anderledes proces end nybyggeri. Jeg kan godt lide at finde frem til den løsning, som giver allermest værdi til lige netop den bebyggelse, der skal renoveres, siger adm. direktør i Alumentdk Lars Bomholt.
Alumentdk har været involveret i flere markante renoveringsprojekter de senere år som Vildtbanegård i Ishøj og Skoleparken i Hillerød. I Hillerød var altanfirmaet med fra skitse til projekteringsfasen. Projektet blev indstillet til Renoverprisen i 2019.
- De oprindelige altaner blev erstattet af skrå altaner, der skaber dynamik og spil på facaden. Beboerne fik 4 m2 større altaner med foldeglas, og arkitekten fik opfyldt sit ønske om et frit svævende udbrudt glashjørne. Vi leverede også et ventilationsprofil ud fra myndighedernes krav i tråd med arkitektens idéer, siger Lars Bomholt.
Også i renoveringen af Toveshøj nord for Gellerup har Alumentdk været med på holdet. Her har Alumentdk leveret og monteret en ny facadebeklædning med en opdateret altanløsning bestående af skydepartier i glas med integreret brystning. På Frederiksberg er et andet projekt med Alumentdks signatur blevet nomineret til Årets Arne. Her er en trist betonbygning forvandlet til en levende grøn facade med smukke uderum til beboerne.
- Jeg tror, at vores succes skyldes, at vi er åbne for at gå nye veje. Vi er ikke låst fast på en bestemt løsning fra starten. Vi drøfter de forskellige aspekter af sagen igennem med sagens parter. Hvad er behovet? Hvad er beboernes forventninger? Hvad er energirammen? Hvordan ser økonomien ud? Dernæst arbejder vi målrettet på at skabe en æstetisk og funktionel løsning, der løfter facaden og favner alle parters ønsker. Og som selvfølgelig holder budgettet, siger Lars Bomholt.
I nogle renoveringsprojekter er energirammen essentiel. Her er det muligt at tilbyde skydeglas med termoruder, som giver en bedre UV-værdi. I andre projekter er det vigtigt at skabe en total transformation, som favner flere funktioner på en gang.
- Vi har mange forskellige facadesystemer, så vi kan tilbyde vores kunder stort set den klimaskærm, de ønsker. Vi hjælper gerne med tegninger, hvis der er behov for det. Vi tager også ud til beboermøder og viser vores løsninger frem. Det er min oplevelse, at beboerne bliver gladere, når de får en bedre altan. Men bygherren får også meget konkrete gevinster af en renovering som billigere drift af facaden, mindre vedligehold og besparelser på varmeforbruget. Der er meget at vinde ved en renovering, slutter Lars Bomholt