Et praktisk talt uendeligt antal kombinationer af bredder og længder, lyse og mørke træsorter, overflader, mulighed for gummifuger og bort i kontrastfarver langs væggene m.v. Massive plankegulve fra HØRNING giver dig frit spillerum til at skabe præcis det udtryk, der komplimenterer rummet bedst. Færdigbehandlede planker fås på forespørgsel. HØRNING planker leveres både olierede og med en ultramat lakfinish som giver dig oliens udseende og lakkens styrke.
HØRNINGs mange forskellige plankegulve fremstilles af råtræ tilpasset plankegulvenes dimensioner. Generelt vil store dimensioner indeholde flest variationer, knaster, spartlinger mv.
Massive planker leveres som standard i living sortering. Ask og eg leveres desuden i sorteringerne exquisit og country.
Træ er et vidunderligt naturmateriale, variation ift. beskrivelser og fotos vil derfor altid forekomme. Evt. prøver viser kun dimension og konstruktion og kan ikke vise sorteringen. Variationer vil med sikkerhed forekomme mellem små prøver og faktiske leveringer.
Gennemgående ensartet farvespil og træstruktur. Vækstbetingede variationer forekommer dog altid. Sunde knaster og enkelte udspartlinger af knaster og mindre revner kan forekomme. Hvirvler, små ridser og tværårer, splint og brunkerne kan forekomme i minimalt omfang. Også for denne sortering gælder at jo bredere og længere plankerne er, jo flere og større variationer, knaster mv. forekommer.
Levende udseende med naturligt farvespil og træstruktur. Principielt fri for åbne knaster, revner, marv mv. Hvirvler, sunde knaster, små ridser, tværårer og kiselpletter forekommer afhængigt af træsorten. Knaster forekommer naturligt i både små og store størrelser. Åbne knaster, revner mv. er udspartlet. Splint, brunkerne og marv forekommer afhængigt af træsorten.
Meget levende udseende med alle naturlige farvevariationer og træstrukturer. Knaster af alle typer, splint, brunkerne, spartling af knaster og revner forekommer. Åbne knaster, revner og spartlinger kan forekomme.