På vores fabrikker rundt i Europa er de specialister i eg. Massive kortstave og mønsterstave i høje kvaliteter og gode sorteringer. Håndteret med samme dedikation som kendetegner Hørning Parket i alle henseender. Her lader vi derfor en række af vores produkter fremstille. Det giver en række fordele:
HØJ KVALITET
Produkterne kvalitetskontrolleres løbende under produktionen med samme udgangspunkt som vores danske produktion. Vores danske kvalitetsteam sikrer et ensartet, højt niveau.
HURTIG LEVERING AF PARKETGULVE – MØNSTERPARKET – STAVPARKET GULVE:
En stor del af standardsortimentet er lagervare til omgående levering og skulle vores kunder have tømt lageret gør vi alt for at skaffe din ønskede vare hurtigst muligt. Det gør vi igennem vores vidt forgrenede og gennem årtier dybt forankrede netværk af partnere.
SÆRLIGE MARKEDSSPECIFIKKE DIMENSIONER
Efter ønske kan vi producere særlige dimensioner, som kræver indkøb af specifikke råtræsdimensioner, der ikke med fordel kan optimeres på fabrikken i Skanderborg.
SORTERINGER
Exquisit
Gennemgående ensartet farvespil og træstruktur. Vækstbetingede variationer forekommer. Principielt fri for knaster og splint. Hvirvler, små ridser og tværårer, splint og brunkerne kan forekomme i minimalt omfang.
Living
Levende udseende med naturligt farvespil og struktur. Principielt fri for åbne knaster, revner, marv mv. Hvirvler, sunde knaster, små ridser, tværårer og kiselpletter forekommer. Splint eller brunkerne forekommer afhængig af træsort.
Country
Meget levende udseende med alle naturlige farvevariationer og strukturer. Knaster, splint, brunkerne, spartling af knaster og revner forekommer.