Kortstave, langstave og mønsterstave i et væld af træsorter og dimensioner, giver dig – og os – muligheden for at designe et helt unikt gulv. Uanset hvad, garanterer vi præcisionshåndværk, høj kvalitet og enestående forarbejdning. Kontakt os hellere end gerne, hvis du ønsker specialforarbejdning ud over de træsorter, dimensioner og mønstre, som fremgår nedenfor. På fabrikken i Skanderborg har vi en yderst fleksibel og effektiv produktion der både kan agere som serieproduktion og som et snedkeri. Vores produktionsmedarbejdere har op til 30 års anciennitet og vi sætter en ære i at levere markedets ypperste kvalitet. Hver eneste stav har været gennem mange kyndige hænder og er kvalitetsgodkendt efter markedets strengeste krav. Det er din sikkerhed for en række unikke fordele;
Med tolerancer helt ned til 0,05 mm på retvinkletheden sikrer vores i særklasse høje krav til præcisionen i produktionen en endnu enklere montage og minimal efterbehandling. Det sparer dig tid og penge.
På vores danske fabrik har vi i mange årtier produceret et stort antal af forskellige træsorter. Ud over de gængse træsorter i eg, røget eg, ask og bøg har vi en særlig erfaring med de oversøiske træsorter som jatoba, bilinga, doussie, merbau, valnød og wengé.
Vores danske produktionsteam har skarpe og trænede øjne og sorterer med sikker hånd efter de bedste danske håndværkstraditioner. Vore høje sorteringskrav giver dig en enestående kvalitet som vi med sikker hånd har leveret igennem næsten et helt århundrede.
Snedkeriet kan lave et utal af mønstre og dimensioner, der kan tilpasses det enkelte design – også dit helt eget!
Store dele af vores traditionelle sortiment er lagervare til omgående levering. Vi gør alt hvad der står i vores magt for at producere den ønskede vare i en fart, hvis vore kunder måtte have tømt lageret.