Annonce – Dato 2 maj 2024
En professionel sparringspartner fra start til slut
Hos Vølund Varmeteknik er vi vant til at samarbejde med arkitekter og bygherrer om at skabe varmeløsninger, der er skræddersyet til det enkelte projekt. Vælger du Vølund Varmeteknik, får du en sparringspartner med styr på den tekniske del og et indgående kendskab til tilskudsordninger, myndighedskrav, bygningsreglementer, miljøgodkendelser og alt det, der hører med til et større projekt.
Vi har mere end 40 års erfaring i at rådgive om komplekse varmeløsninger fra behovsanalyser og tilbud til dimensionering og indregulering. For os handler det om at gøre processen overskuelig for projektledere, arkitekter og VVS-virksomheder, så de kan levere den optimale løsning til deres kunder – uanset om der er tale om nybyggeri eller renovering.
Varmepumper er ikke kun fordelagtige, når det handler om mindre løsninger. Vores varmepumper er meget velegnede til større projekter, og f.eks. med en luft-til-vand varmepumpe er der mulighed for at skabe selv store totalløsninger, der både leverer varme og varmt brugsvand.
Sommetider er det marginalerne, der afgør, om du vinder en opgave. Vores projektafdeling sørger for, at du får marginalerne på din side. Vi klæder dig på til at vinde og udføre opgaven med et stærkt brand, der er synonym med kvalitet, tryghed og energieffektivitet, og du får et kompetent team, der kender din hverdag, i ryggen. Uanset projektets størrelse kan vi være med i hele processen – fra dimensionering til serviceabonnement, fra tilskudsordninger til miljøgodkendelser.
Yderligere information: Tlf. 97 17 20 33, e-mail: info@volundvt.dk