Krydsfiner og LVL med indbygget skumslukker

Annonce – Dato 17 Aug 2017

Brandsikkerhed, diskretion og varmt miljø Arkitema og Södra løste det

Krydsfiner og LVL med indbygget skumslukker

Et kig ind i psykiatrien
Trælameller giver diskretion og trygge rammer

”Den arkitektoniske transparens, som vi har opnået ved at bruge vertikale trælameller som rumadskillelse, giver et åbent miljø, som alligevel er tilpas diskret for dem, der bor, arbejder eller færdes på Psykiatrisygehuset,” forklarer arkitekt og kreativ leder, Stence Guldager fra Arkitema.

På en let og elegant måde giver de let adskilte, vertikalt monterede lyse trælameller i Psykiatrisygehuset i Vejle indblik uden afsløring. Når det handler om sind og balance, ønsker man diskretion men også høj transparens for at skabe tryghed og sikkerhed for både personale og patienter. Det var især her, udfordringen lå gemt for Arkitema, som har stået for arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning, projektering samt brugerinddragelsesprocesser og workshops i forbindelse med det godt 450 millioner kroner dyre byggeri.

Åbenhed er vigtig
”Løsningen med trælamellerne som rumadskillelse giver et åbent miljø, som alligevel sikrer den fornødne diskretion, da man kun kan ane, hvad der foregår på den anden side. Både patienter, personale og besøgende føler sig trygge med den arkitektoniske åbenhed,” forklarer arkitekt og kreativ leder, Stence Guldager, fra Arkitema.

Træ giver varme
Stence Guldager understreger samtidig, at man har valgt træ, fordi det giver et langt varmere miljø.

”Vi ville for enhver pris undgå det hårde, institutionelle udtryk. Vi ønskede heller ikke fine, hotelagtige omgivelser men derimod et rustikt miljø, som passer godt til hele bygningen,” fortæller Stence Guldager. Der er anvendt tegl både udenfor og indenfor, og netop derfor går træet fint i spænd med det øvrige materialevalg.

Kvæler ilden
Trækoncernen Södra har leveret de færdigskårne og brandimprægnerede LVL-lameller (Laminated Veneer Lumber), som udsmykker det nye Psykiatrisygehus. Træet er tryk- og vakuum-behandlet med Södras anerkendte C260-brandimprægneringsvæske, der i princippet fungerer som en indbygget skumslukker. ”I det øjeblik brandimprægneringen bliver udsat for en varmekilde, udvikler den C02, som kvæler flammerne,” forklarer teknisk chef Jørgen Geel fra Södra. C260, som er CE-certificeret og overholder samtlige standarder og lovkrav indenfor brandsikkerhed, udmærker sig ved at udvikle et minimum af røg.

Store krav til brandsikkerhed
Det 17.000 kvadratmeter store byggeri, som stod færdigt i februar 2017, rummer en psykiatrisk skadestue, en børne- og ungeafdeling samt omtrent 100 psykiatriske sengepladser. Når der som i dette tilfælde anvendes træ indenfor, skal alle forholdsregler tages for at forhindre brand. Flere og flere arkitektfirmaer får kendskab til Södras brandimprægneringsteknik og hæfter sig ved, at den som en af de få kan fremlægge alle nødvendige certifikater. Södra har leveret C260-imprægneret træ til en lang række byggerier, hvor det er anvendt indendørs og udendørs, heriblandt Ringsted Gymnasium, Danmarks Tekniske Universitet, Panum Instituttet, Birkehøj Plejecenter, Knuthenlund, Østerport Station og Fisketorvet.

Vil du vide mere,
om C260 brandimprægneret træ, certificeringer og alt det du skal være opmærksom på, når du er ansvarlig for beskyttelse mod brand og tab af værdier og menneskeliv.

Kontakt Jørgen Geel, T: 4045 4561, jorgen.geel@sodra.com

Referenceprojekter fra Södra Wood A/S

Solsikkevænget 17-19

Solsikkevænget 17-19

Nybygning | Aarhus N | 125 mio.kr

Fer og not med et twist - og minimalt spild Beklædningen i cedertræ (Weste...

Pakhusbyen

Pakhusbyen

Udv.renovering | Odense Kommune | 10 mio.kr

Udv.renovering af kontor, butikker m.m. i Odense Kommune . Selve byggeriet er...

Bagsværd Observationshjem

Bagsværd Observationshjem

Tilbygning | Gladsaxe | 53,5 mio.kr

Tilbygning af døgninstitution i Gladsaxe på 3 etager . Selve byggeriet er påb...

Skousbo

Skousbo

Nybygning | Roskilde | 50 Mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. i Roskilde med 33 lejligheder på 3 etager . Se...