Ny farverig tæppekollektion fra Ege Carpets

Annonce – Dato 24 Apr 2025

ReForm Spectrum inviterer til leg med farver i en luvvægt på kun 440 gram.

ReForm Spectrum farverig

Et rigt spektrum af farver

Den nye ReForm Spectrum fra Ege Carpets udfolder et varieret spektrum af 27 farver på en ressourcebesparende tæppekonstruktion, hvor luvvægten er på kun 440 gram. Et genbrugsprojekt, hvor garnerne er lavet industrielt affald, mens bagsiden på tæppefliserne består 100% af brugte PET-flasker.

Den nye kollektion opfylder samtidig de højeste brugsklassifikationer for kommercielle projekter med klasse 33.

ReForm Spectrum flerfarvede garner

Alle 27 farver er omhyggeligt komponeret af flerfarvede garner, der skaber et detaljerigt og levende spil på den teksturerede overflade. Effekten fremhæves af ReForm Spectrums tredimensionelle struktur med garnløkker i forskellige højder, der udspringer af Eges innovative produktionsteknologi.

Til din klassiske indretning bringer kollektionen beige, brune og grå nuancer i både varme og kølige farveafstemninger. Til dit modige designudtryk bidrager ReForm Spectrum med blå, grønne, røde og gule farvehistorier, der fx rummer sarte pasteller, syrlige citrustoner og mere mættede farvevarianter. Hele paletten rummer en varierende grad af afdæmpethed, og nogle af de lyse varianter er så delikate, at de kan beskrives som ”almost a colour”. Da farverne er inspireret af elementer fra naturen, fremstår de bekendte og beroligende, samtidig med at de er nemme at kombinere med dit øvrige interiør.

ReForm Spectrum indretning

Med ReForm Spectrum får du et alsidigt designværktøj, hvormed du kan skabe vidt forskellige udtryk alt afhængig af hvilke farver, størrelser og former, du vælger. Udover spændende colour-blocking-detaljer muliggør kollektionen skabelsen af farvedefinerede mødepunkter, stillezoner og fællesområder, ligesom den også kan bidrage til at guide dine gæster effektivt igennem dine rum.

Fås som væg-til-væg, 48x48 og 96x96 cm tæppefliser og 24x96 cm tæppeplanker.

Kontakt Ege Carpets på 97 11 88 11 for at bestille prøver eller læs mere på egecarpets.dk.