Annonce – Dato 5 Dec 2024
Omfattende restaurering af Sct. Nikolai Kirke i Aabenraa med en stærk løsning.
I Aabenraa har Sct. Nicolai Kirken i efteråret 2024 gennemgået en stor renovering. Projektet, som involverede at demontere kirkens tårn og spir, var nødvendigt på grund af beskadigede bærende konstruktioner under tårnet. Den eksisterende konstruktion – det såkaldte sprængeværk – skulle derfor erstattes med en ny trækonstruktion. Da konstruktionen skulle åbnes, var det vigtigt at der blev sikret mod vind og vejr i form af en stilladsløsning.
Stilladset blev monteret af Jerslev Stilladsservice. Med brug af Layhers Allround-stillads og Keder XL Overdækning skabte de en robust og fleksibel stilladsløsning, som opfyldte både de strukturelle krav og hensyn til sikkerhed og præcision igennem hele processen.
For at kunne udføre renoveringen sikkert og effektivt blev tårnet taget ned ved hjælp af en kran og placeret på jorden foran kirken. Denne tilgang reducerede højden af det nødvendige stillads fra 40 til 16 meter, hvilket gav betydelige sikkerhedsmæssige fordele. Johnny Pedersen fra Jerslev Stilladsservice, som opsatte stilladset, understreger vigtigheden af fleksibilitet i arbejdet:
»At arbejde med Layher Allround har gjort opgaven langt mere håndterbar og fleksibel.«
Layher Allround-stilladssystemet er valgt grundet dets evne til at klare komplekse spænd og store belastninger uden kompromis med stabiliteten. Det består af fire stilladstårne med tværgående dragere, der danner en rem for Keder XL Overdækningen til at lægge af på. De tværgående dragere har været afgørende for, at tårnet kunne dækkes effektivt af og sikres mod indtrængende vand, efter klokketårn og spir var sat på jorden med kran.
En udfordring ved opgaven var behovet for millimeterpræcise tilpasninger for at sikre, at alle dele af tårnet kunne placeres korrekt ved genmontering. Overdækningens mobile rem tillod at man kunne åbne og lukke overdækningen efter behov.
Et projekt som dette med renovering af en kirke fra det 13. århundrede, kræver skånsomme metoder for at bevare den oprindelige struktur. Allround-stilladssystemets fleksible opsætning tillod, at støttepunkter blev fastgjort på skånsomme steder, og i samarbejde med en murer undgik man unødig skade på murværket. Samtidig blev alt tilpasset, så kirken kunne holdes tør og intakt under arbejdet takket være den effektive overdækning.
Yderligere information: www.layher.dk/Protective-Systems, tlf. 69 15 74 00.