Selvbærende facader vinder endnu en pris!

Annonce – Dato 24 okt 2022

Hi-Con ApS har leveret skræddersyede elementer til KB32 i København.

Hi-Con - Skræddersyede facadeelementer

Kalvebod brygge, også kendt som KB32, DSB’s gamle godsterminal, vandt i august Berlingskes AOK pris, Byens Bedste 2022, i kategorien arkitektur. Prisen bliver tildelt de projekter, virksomheder, initiativer og aktiviteter, som er med til at skabe fornyet byliv og kultur i København område. Dette gøres bl.a. ved at transformere en ellers gammel bygning til en moderniseret og attraktiv bygning, som øger områdets kulturelle og æstetiske kvalitet.

Tro mod den oprindelige arkitektur

Disse faktorer gjorde at KB32 vandt prisen ”Byens Bedste 2022 – Arkitektur”, da bygherre og Vilhelm Lauritzen Arkitekter valgte at være tro mod det gamle byggeri ved at beholde Ole Hagens design fra slutningen af 1960erne som grundtone, og tilføje et moderniseret præg.

KB32 har tidligere på året vundet prisen for ”Årets kontobyggeri 2022”.

Hi-Con - Selvbærende træfacader med træstruktur Hi-Con - Trappe, altaner og søjler

Selvbærende træfacader med træstruktur

Hi-Con ApS, der er specialister i at producere skræddersyede elementer i ultra højstyrkebeton (UHPC), fik for alvor lov til at bringe deres ekspertise i spil, da de skulle producere knap 1300 m² selvbærende facadeelementer med træstruktur, som matcher ejendommens eksisterende udtryk.

Højstyrkebeton er et unikt materiale, hvis egenskaber gør det muligt for Hi-Con at producere elementer, der lever op til det eksisterende udtryk. Materialet er særdeles velegnet til renoveringsprojekter, hvor der stilles krav til både elementernes designmæssige udtryk samt belastning på bygningen.

De 70 isolerede og selvbærende facadeelementer med træstruktur skulle fremstå i det originale udtryk med aftryk fra forskallingsbrædder. Facadeelementernes træstruktur er nøje udvalgt for at matche de samme 120 mm let afhøvlede planker, som er benyttet på det originale fundament. Derudover indfarvedes facaderne med en varm lysegrå farve for at opnå bygningens oprindelige grå nuance.

Facadeelementerne består af en 40 mm tynd forplade, der er forberedt med isolering på bagsiden og måler over 7 meter i højden. Ved hjælp af integrerede bæreribber er facadeelementerne selvbærende til fundament og fastgøres kun vandret på simple beslag på dækket. Dermed tilfører elementerne ikke bygningen yderligere belastning. De integrerede bæreribber fungerer ydermere som bæring af fire altaner og én ligeløbstrappe i UHPC CRC i2® .

Trappe, altaner og søjler

Foruden facadeelementerne har Hi-Con leveret fire 18 meter lange altaner, søjler og en trappe til projektet. Altanerne er monteret med bolte i indstøbte gevindhuller, der er forberedt i facadens bærende ribber. Trappen, der har plads langs den ene gavl, består af 3 trappeelementer med plane undersider og 3 reposer. Trappen bliver understøttet af 6 stk. 220 x 220 mm søjler og har en bredde på ca. 3,95 m, en totallængde i vandret plan på ca. 24,6 m og en tykkelse på ca. 170 mm. Den er udført med profileret overflade, som er en Hi-Con standard, og filtset underside.

Yderligere information: www.hi-con.dk, tlf. 98283720.

Mere om produktet Facader i højstyrkebeton

Facader i højstyrkebeton

Skræddersyende præfabrikerede facadeelementer

Facade brochure

Facade brochure

Her kan du læse e-brochurer om Hi-Cons facadeløsninger

Læs mere

Hi-Con på tre minutter

Hi-Con på tre minutter

Lær Hi-Con bedre at kende på tre minutter

Læs mere

Enorme facadeelementer på Strandingsmuseet

Enorme facadeelementer på Strandingsmuseet

Smukke facader på strandingsmuseet med træimiteret overflade

Læs mere

Æstetisk facadebeklædning på Syddansk Universitet

Æstetisk facadebeklædning på Syddansk Universitet

Perforeret facadebeklædning bestående af 292 elementer i CRC i2®

Læs mere

Referenceprojekter fra Hi-Con ApS

FJORDTÅRNET

FJORDTÅRNET

Nybygning | Aalborg | 60 mio.kr

Nybygning af boligblokke i Aalborg med 27 lejligheder på 7 etager . Selve byg...

Aarhus på Ø4

Aarhus på Ø4

Anlægsarbejde | Aarhus | 90,5 mio.kr

Anlægsarbejde af boligblokke i Aarhus . Selve byggeriet er påbegyndt juli 202...

Parkbyen, Vejgård - 2. etape

Parkbyen, Vejgård - 2. etape

Nybygning | Aalborg | 185 mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 3 bygninger i Aalborg med 133 lej...

The Line

The Line

Amsterdam