Annonce – Dato 5 maj 2020
ACO DRAIN® KerbDrain - kantsten med integreret linjedræn - to funktioner - én løsning
ACO KerbDrain er en 2i1-kantsten, der, på en innovativ måde, afvander vejbelægning nemt, hurtigt og sikkert.
KerbDrain er specielt udviklet og designet til byplanlæggere og arkitekter, så de kan give gader, parkeringspladser og byområder et smukt og samtidigt optimalt afvandingssystem. Den lave vægt, integrationen af linjedræn i kantstenen og nem mulighed for rengøring gør systemet billigt lige fra installation til anvendelse. KerbDrain er fremstillet i polymerbeton, som er meget stabilt, 100% vandtæt og frost- og kemikaliebestandigt. (Belastningsklasse D 400).
ACO KerbDrain-systemet omfatter et stort sortiment af forskellige komponenter. Med det intelligente modulsystem og byggehøjder på 480 mm og 305 mm er KerbDrain yderst fleksibelt.
KerbDrain forhindrer stående vand på parkeringspladser, dannelse af vandpytter og medførende isglatte områder. Ved hjælp af en kontinuerlig og lineær afvanding sikres et hurtigt og effektivt vandafløb uden skiftende hældningstyper på arealet. Desuden minimeres både underjordiske ledningszoner under arealet og eventuelle sætningsfarer ved anvendelse af en høj rendesten langs arealet. En anden fordel under byggefasen består i, at dæklaget kan opbygges uden hensyntagen til skiftende hældninger eller punktafløb.
Det modulopbyggede system afrundes med mulighed for anvendelse af rundingssten, og sikrer den planlæggende ingeniør en høj grad af fleksibilitet i udformningen af parkeringsarealet. ACO DRAIN® KerbDrain-systemet fuldendes af passende tilbehør, som f.eks. udløbselementer, inspektionselementer og de tilhørende endevægge. ACO er selvfølgelig behjælpelig ved valget af byggehøjde og afstandene mellem udløbselementerne ved hjælp af hydraulisk beregningsprogram, tegninger samt udbudsbeskrivelser.