Annonce – Dato 28 sep 2023
Effektiviteten består bl.a. i at undgå at vente på lag, der tørrer.
Med Alfix’s hurtighærdende puds vil mureren opleve, at afbindingen allerede begynder efter en time. Det er et yderst effektivt produkt, som er let at arbejde med og giver mureren alsidighed i dagligdagen.
Alfix DuraPuds 650 rapid er udviklet med særligt henblik på reparationer i murværket indvendigt såvel som udvendigt. Det var her det største behov blev identificeret, fortæller innovationsleder hos Alfix, Kim Mathiasen:
- Vi har rådført os med de udførende ude på byggepladsen, og de har været med fra begyndelsen. Produktet er testet derude, og vi har fået feedback for at sikre de helt rette produktegenskaber og kvaliteter. Murerne har været særdeles begejstrede for produktet som erstatning til cementmørtelen, som de ofte selv blander på byggepladsen. Hastigheden spiller den største rolle, da de kan være en dags arbejde foran. Derudover fik vi også positive tilbagemeldinger på hænget, da vedhæftningen er stærk og afbindingstiden ens, uanset om man smører 10, 25 eller 50 mm puds på.
Pudsen er ligeledes svindkompenceret, hvilket reducerer tendensen til revnedannelser og krakelering uanset lagets tykkelse. Dermed er en kvalitet også lavt svind med produktet.
- Selvom effektivitet er overskriften for Alfix DuraPuds 650 rapid, er der altså ikke gået på kompromis med de stærke tekniske kvaliteter, der er gennemgående i Alfix’ produkter, siger Kim Mathiasen.
Alfix DuraPuds 650 rapid er ideel til opgaver som reparation af murværk og indmuring af kabler. Den diffusionsåbne og smidige puds gør det let for den udførende at rette af. Den smidige konsistens gør det nemt at bearbejde med pudsebrættet. Resultatet bliver en fin lukket overflade, der let kan arbejdes videre på.
- Anvendelsesmæssigt vil 650’eren forekomme velkendt hos murerne, men i stedet for at de skal stå på byggepladsen og blande sand og cement, kan vi med dette produkt løfte og lette opgaven ift. effektivitet, kvalitet og teknik, forklarer Kim Mathiasen.
Eftersom Alfix DuraPuds 650 rapid hærder på kun 3-4 timer og dermed sparer mureren masser af tid, tror man hos Alfix på, at produktet hurtigt vil blive en fast bestanddel i murerens bil til uforudsete reparations- og opretningsopgaver.
- Pudsen indtager en plads på markedet, som er anderledes end de andre tilsvarende produkter. Konkurrenterne har valgt en anden retning og fokuserer på optimeringen af spartelteknik. Men vi har valgt at fokusere mere på pudsteknik, da vi mener, den har nogle flere fordele på de større flader, afslutter Innovationslederen.