Nye alfix trinlydsløsninger med kork og genanvendt granulat

Annonce – Dato 2 jul 2024

Effektiv reduktion af lydtransmission mellem etageadskillelser.

Trinlydsbanevarer til indstøbning i undergulvet – Alfix Acoustic

Trinlydsbanevarer til indstøbning i undergulvet – Alfix Acoustic U36 og U85.

Alfix er på vej med hele tre nyheder til dæmpning af trinlyd. To af de tre nye produkter er til indstøbning nede i undergulvet, og et tredje produkt er en udvidelse af en eksisterende løsning til montering under gulvets topbelægning. Trinlydsbanevarerne fra Alfix er ansvarligt fremstillet i COnegativt kork, genanvendte skummaterialer samt genanvendt gummi.

Trinlydsbanevarer til montering under topbelægning – Alfix Acoustic

Trinlydsbanevarer til montering under topbelægning – Alfix Acoustic PS3 og PS5.

SUCCES MED TRINLYDSDÆMPNING

Alfix har opbygget kompetence og fået gode tilbagemeldinger fra kunderne, siden virksomheden for nogle år siden lancerede sit første produkt inden for akustik/trinlydsdæmpning – Alfix Acoustic PS3. Alfix blev nomineret til Byggeriets Miljøpris 2020 for denne nye og innovative trinlydsmembran.

Det var en løsning med 3 mm tykke trinlydsmåtter til montering direkte under gulvets topbelægning. Løsningen er egnet til de fleste typer gulvbelægninger og har en god trinlydsdæmpende effekt under keramiske fliser og natursten.

Denne løsning kommer nu også i en ny 5 mm udgave – Alfix Acoustic PS5 – som er med frakoblings-flis på bagsiden og har endnu bedre trinlydsdæmpende egenskaber.

EFFEKTIV INDSTØBNING I UNDERGULVET MELLEM ETAGEADSKILLELSER

De to øvrige nye produkter – Alfix Acoustic U36 og U85 - er beregnet til at blive indstøbt dybere i undergulvs-konstruktionen under støbe- og afretningslag, og de giver en endnu mere effektiv dæmpning mellem etagerne.

”Det er mest effektivt at reducere trinlydstransmission med en membran nede i konstruktionen. Det giver en betydelig højere effekt og en bedre frakobling af trinlyd og dermed færre lydproblemer i forhold til naboer og underboer”, forklarer innovationsleder Kim Mathiasen, Alfix.

De to nye produkter skal projekteres tidligt i forløbet, da de udlægges før et bærende støbe- og spartellag. Produkterne indgår som systemkomponent i undergulvsløsninger fra Alfix og andre støbeløsninger.

Alfix Acoustic U36

  • Lydreduktion op til 27 dB (EN 10140-3)
  • Vedvarende bæreevne og høj dB effekt
  • Indbygningshøjde på 8 mm

Læs mere om Alfix Acoustic U36

Alfix Acoustic U85

  • Lydreduktion op til 23 dB (EN 10140-3)
  • Vedvarende bæreevne og effekt
  • Indbygningshøjde på 4 mm

Læs mere om Alfix Acoustic U85

NATURLIGT KORK HAR GODE EGENSKABER

Alle løsningerne fra Alfix er trinlydsbanevarer, som er 1 meter brede, og de kommer i ruller med en længde på 10 eller 5 meter. De er fremstillet af granulat af kork høstet fra kork-egetræer samt granulat af genanvendte materialer af henholdsvis PU- og EVA skum samt gummi. Det giver en ansvarlig, vedvarende og effektiv løsning for dæmpning af trinlyd.

”Vi samarbejder med verdens største producent af korkprodukter. Kork er et fantastisk naturmateriale med mange gode egenskaber. Kork høstes ca. hvert niende år uden at fælde eller skade træet. Det er en af naturens mest ekstraordinære opfindelser. Fordi det er et naturligt plantemateriale, er kork biologisk nedbrydeligt, og dens enestående evne til at optage og fastholde CO2 gør det til en helt særlig råvare”, siger innovationsleder Kim Mathiasen, Alfix.

For flere oplysninger om produkterne kontakt Alfix