Annonce – Dato 16 mar 2023
Byggeri´23 (Byggerimessen) sætter fokus på effektivt og bæredygtigt byggeri. Her uddeles en ny pris, EFFEKTIVT BYGGERI 2023, hvor Alfix er nomineret med en ny fliseklæber, Alfix LetFix Plus. Den er nomineret for at være et ’letvægtsprodukt’ sammenlignet med traditionelle fliseklæbere, hvilket forbedrer produktets rækkeevne, mindsker tunge løft og giver et bedre arbejdsmiljø for håndværkeren.
Den første nyhed er en puds – Alfix DuraPuds 650 rapid, som er hurtighærdende og klar allerede efter 3 timer. Den anden nyhed er den prisnominerede fliseklæber Alfix LetFix Plus, som har en forøget rækkeevne, som optimerer ressourceforbruget og giver færre tunge løft og et bedre arbejdsmiljø. Den tredje nyhed er et produkt, som blandt andet giver spildmateriale nyt liv – mere information om dette spændende produkt på messen. Alle tre produkter er udviklet og produceret på Alfix fabrikken i Kolding.
Fælles for produkterne er, at de er udviklet med fokus på at forbedre de produkttekniske egenskaber sammenlignet med tilsvarende produkter. Samtidig er der fokus på ressourceoptimering. To af produkterne bærer efternavnet Plus – som i Alfix terminologi betyder mere miljøhensyn og arbejdsmiljøhensyn.
Ud over at være et ’letvægtsprodukt’ fremhæves i nomineringen af den fliseklæberen Alfix LetFix Plus, at den er mærket med Emicode EC1+, hvilket er meget lav afgasning. Produktet er desuden Svanemærket. Den lette vægt betyder i praksis, at en sæk med 15 kg fliseklæber rækker lige så langt pr m2 som 18-25 kg traditionel fliseklæber. Klæberen er tilmed støvreduceret, og sammen med de færre tunge løft giver det et forbedret arbejdsmiljø for håndværkeren.
”Der er et stadigt voksende behov for at sætte fokus på det effektive byggeri. Aldrig har materialer, løsninger, metoder og rådgivning om effektivt byggeri været mere efterspurgt og relevant. Derfor går Alfix nu i markedet med vores første hurtighærdende puds. Mureren vil opleve, at afbindingen allerede begynder efter en time. Det er altså et yderst effektivt produkt, som derudover er let at arbejde med og giver mureren alsidighed i dagligdagen”, fortæller Innovationsleder Kim Mathiasen fra Alfix om udviklingen af den nye hurtighærdende puds.
Eftersom Alfix DuraPuds 650 rapid hærder på kun tre-fire timer og dermed sparer mureren masser af tid, tror man hos Alfix på, at produktet hurtigt vil blive en fast bestanddel i murerens bil til uforudsete reparations- og opretningsopgaver.