Trylleskov Bakke ApS opfører 43 nye lavenergiboliger i Solrød
Projektet består af en kombination af ét- og toplansboliger, der bliver opført som række og dobbelthuse. Alle husene opføres efter bygningsklasse 2020, og udføres med lavenergiruder, ventilationsanlæg med varmegenvinding og solceller. Husene bliver alle udført i lyse teglsten med flade tage med murkrone. Indvendig leveres husene med gipslofter, trægulve og klinker, inventar og hvidevare. Til hver bolig opføres en privat carport, samt et mindre skur.
Projektet bliver bygget op på en bolig-ø, hvor husene placeres som randhuse omkring et fælles vej og opholdsareal. Vejforløbet på selve øen bliver udført, så det snor sig gennem bebyggelsen, og derved sænker farten og forvandler vejen fra et sted til biler til et opholdsområde med plads til leg og spil. De grønne områder placeres, så der er nem og hurtig adgang til de omkringliggende stisystemer og grønne fællesarealer.
Byggearbejdet udføres som totalentreprise af Klimahuse A/S der ligeledes varetager arkitektrådgivningen. Ingeniørrådgivning varetages af Drias Rådgivende Ingeniører A/S.
Billedkreditering: Klimahuse A/S
Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos