I/S Sydbyen opfører boliger på den tidligere trælastgrund i Silkeborg
Projektet omfatter opførelse af 40 lejligheder og 16 rækkehuse. Etageboligerne opføres i 3-4 etager, som mindre ”blokke” med indbyggede forskydninger både i planen og snittet, så der skabes en mangfoldig og varieret bygningskrop. Bygningerne opføres i teglsten i forskellige nuancer, og med frem og tilbagetrækninger og altaner og balkoner for at skabe en mangfoldighed og diversitet, som er kendetegnende ved en by. Udearealerne mellem bygningerne er som udgangspunkt ikke kørearealer, men forbeholdt gående og cyklende. Derved opnås arealer, som tilgodeser bløde trafikanter og opfordre til ophold og leg. Parkering til bebyggelsen etableres dels under terræn i p-kælder og dels i den nordøstlige del af området.
Mod Valdemarsgade etableres en rækkehusbebyggelse i 2 etager med saddeltag. De enkelte huse udføres med samme planløsning. Rækkehusene bliver ca. 140 m² og udføres med 4 soveværelser på 1. sal. Der etableres carport, et skur på 6 m² og et hyggeligt og intimt gårdmiljø.
Byggearbejdet udføres i totalentreprise af JFP - Jørgen Friis Poulsen A/S. Arkitekt er Årstiderne Arkitekter, ingeniør er Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S, landskabsarkitekt er Terra Nova Landskabsarkitekter V/ Henning Christensen.
Billedkreditering: Årstiderne Arkitekter A/S
Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos