Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 6 bygninger i København med 233 lejligheder på 7 etager hvoraf 4 etager er unden jorden . Selve byggeriet er påbegyndt november 2019 med en beregnet byggeperiode på 48 måneder til en anslået udgift på 1400 mio.kr med et brutto areal på 63000 m².
Bygherren er Kronløbsøen Projekt P/S og som arkitekt er valgt Cobe A/S. Projektet udføres i form af totalentreprise som håndteres af NCC Danmark A/S som er totalentreprenør. ,.
Andre firmaer som har været indblandet i projekter er eksempelvis Sted ApS som landskabsarkitekt.
Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hosTil byggeriet har LAMILUX leveret 29 stk. tagadgange: Flat Roof Access Hatch Comfort Swing. Tagudgangene har dimensionerne 1000 x 3000 mm eller 1000 x 3500 mm og styres af hydraulik, der åbner/lukker på blot 25 sekunder.
Derudover har LAMILUX leveret 29 stk. trædefaste ovenlys, som monteres i forbindelse med tagadgangselementerne, fremstillet I varierende længder, tilpasset arkitektens design. De giver et ekstra flot dagslysindfald og supplere dagslysindfaldet fra tagadgangene – en ekstra oplevelse på tagterrassen. Ovenlysene har kuldebroisoleret karmopbygning og fås også i brandklassificeret version.
En helt særlig mursten kommer til at præge facaden på Kronløbsøen, som skyder op af vandet i Københavns Nordhavn. Når det storstilede byggeprojekt efter planen står klar i 2023, prydes det nemlig med mursten inspireret af klinterne på naturskønne Møn.
Murstenen, der er døbt Kronløb, er skabt i tæt samarbejde mellem projektets aktører.
Det er ikke hver dag, Danmark bliver en ø rigere, men med etableringen af Kronløbsøen mellem Sundkaj og Fortkaj i hovedstadens nye bydel Nordhavn er landets ø nummer 432 tilføjet til listen.
Forvandlingen af havnemiljøet er i fuld gang, og den spritnye ø kommer ikke bare til at byde på underjordisk parkeringshus med boliger og erhverv ovenover. Kronløbsøens bygninger bliver beklædt med en specialudviklet mursten skabt med inspiration fra Møns Klint, der kommer til at pryde facader og altaner.
Murstenen er blevet til i tæt samarbejde mellem Egernsund Wienerberger og bygherre, arkitekter og totalentreprenør. Den har fået navnet Kronløb efter projektet, som By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen står bag.
Med præfabrikerede shunte og fordelere (Comfort Ports) fra Uponor sparer ENCO VVS & Sprinkler kostbare montørtimer til prestigeprojekt, hvor 115 ejerboliger er under færdiggørelse.
”De præfabrikerede Uponor shunte er bestykket med alt fra fabrikken og skal bare monteres på et skelet i skakten og indreguleres, så er de klar til drift,” forklarer projektleder Annette Jægerfeldt Larsen fra ENCO VVS & Sprinkler. Projektlederen uddyber: ”Ved installationsopgaver løber vi tit ind i pladsproblemer, fordi pladsen udnyttes maksimalt i moderne boligbyggeri. Hvis skakten er muret til, kan det for eksempel give store problemer for isolatøren at komme til. Her er det en kæmpe fordel, at Uponors præfabrikerede shunte også fås isoleret fra fabrikken. Det sparer mange timer og giver et godt resultat.”
Produktchef Jesper Hansen fra Uponor uddyber ”Shuntene monteres i en teknikskakt og er udstyret med en dynamisk reguleringsventil, der har en simpel skala, der angiver, hvor mange liter der skal bruges i timen. Det gør indreguleringen enkel og logisk, men det er langt fra det eneste punkt, hvor de præfabrikerede enheder adskiller sig.”
Produktchefen fremhæver blandt andet, at de valgte shunte har en ekstra sikkerhedsfunktion, hvor de slår fra ved en stor stigning i fremløbstemperaturen for ikke at ødelægge trægulvene. ”Der bliver brugt eksklusive materialer i lejlighederne, og dem er Uponors shunte med til at passe på,” siger Jesper Hansen. ”Det gælder også, hvis en termostat skulle gå i stykker og rummet varmes alt for kraftigt op, så lukker systemet også automatisk ned. Alt dette er en del af bestykningen, der leveres færdig fra fabrikken. Det er boligkomfort med ekstra sikkerhed.”
Til byggeriet har LAMILUX leveret 29 stk. tagadgange: Flat Roof Access Hatch Comfort Swing. Tagudgangene ...
En helt særlig mursten kommer til at præge facaden på Kronløbsøen, som skyder op af vandet i Københavns N ...
Med præfabrikerede shunte og fordelere (Comfort Ports) fra Uponor sparer ENCO VVS & Sprinkler kostbare mo ...