Diskret dørtelefoni til nyrenoveret fredet bindingsværksejendom

Annonce – Dato 8 Dec 2022

Siedle - Dørtelefoni til nyrenoveret fredet bindingsværksejendom

Da Siedle skulle levere en dørtelefoniløsning til denne historiske bygning på Christianshavn, Wilders Plads 7, var det væsentlig at finde en både æstetisk, diskret og langtidsholdbar løsning, som bringer det funktionelle up to date, og som samtidig på finurlig vis får det til at se ud, som om dørstationen har siddet helt naturligt på bygningen siden 1732, hvor huset blev bygget.

Materialevalg og design var afgørende

Når det handler om smukke, fredede bygninger som her, har vi hos Siedle Nordic solid erfaring med at finde løsninger, som bliver godkendt af fredningsmyndighederne, fortæller Salgschef Allan F. Mikkelsen, og fortsætter: – Her er materialevalget og selve designet af stor betydning for, om det lykkes at finde den helt rette æstetiske løsning til et specifikt projekt.

Faktisk har vi til projektet kunnet anvende et af vores solide og velafprøvede standardprodukter, konstaterer Allan F. Mikkelsen. – Det er en fin og respektfuld løsning, som vi også har anvendt til andre fredede bygninger i København. Siedle Nordic leverer til en del ældre ejendomme i København, herunder fredede huse som her på Wilders Plads, hvor vores produkt Siedle Classic passer rigtig godt ind i arkitekturen. Produktet er vores fortolkning af den gamle, klassiske dørtelefon, og er samtidig yderst diskret i sit udtryk. Overordnet har vi med et Siedle standardprodukt kunnet gå ind og løse denne her ret specielle opgave, og været i stand til at hjælpe bygherren, arkitekten og el-installatøren i mål med det opdrag, de havde.

Siedle - Diskret dørtelefoni

Falder naturligt ind i den fredede bygnings udtryk

Siedle Nordic har til huset Wilders Plads 7, som i øvrigt er det ældste hus på Christianshavn, leveret dørtelefoni med kamera, indsat diskret i karmen til den smukke, gamle trædør i facaden ud til gaden. Indenfor i huset er der lavet svartelefon med videoskærm til hver etage.

Siedle - Holder både funktionelt og æstetisk i mange år Bindingsværksbygningen er opført helt tilbage i 1732, med kælder og 4 etager. Et ret imponerende hus fra den tid. Der har da også været stor opmærksomhed om denne bygning, som blev renoveret nænsomt i 2021-2022. Siedle Nordic har i samarbejde med arkitekten og el-installatøren fundet frem til den helt rette løsning, som på forbilledlig vis læner sig op ad husets arkitektur og den tid, som huset fødtes i.

Kunsten er, at man skal have bragt huset up to date, uden at det går ud over dets arkitektoniske udtryk, forklarer Allan F. Mikkelsen. – Dørtelefoni og adgangskontrol må ikke stikke ud. I design og udtryk skal det helst ligne noget, som har været der fra starten, selv om der naturligvis ikke eksisterede dørtelefoni dengang. Det er det, vi kan hjælpe med at få til at se troværdigt ud fra Siedle Nordics side, når det handler om historiske, fredede bygninger.

Holder både funktionelt og æstetisk i mange år

Produktet Siedle Classic har en forarbejdning og er udført på en måde, så det kan tåle at sidde udendørs under skandinaviske vejrforhold. Messingpladen til dørtelefonien skal kunne holde i rigtig mange år.

Siedle Classic er materiale- og designmæssigt et æstetisk og gedigent produkt, her leveret i bruneret messing, som patinerer på en måde, der falder naturligt ind i ældre, fredede bygninger, siger Allan F. Mikkelsen. – Vi har arbejdet sammen med arkitekt Finn Strabo og Nordens Installation om at nå i mål med netop denne løsning til Wilders Plads 7.

Se mere her

Mere om produktet Udendørs dørtelefonanlæg

Udendørs dørtelefonanlæg

Dørtelefonanlæggene fra Siedle opfylder ethvert ønske og ethvert behov

Siedle Compact
Siedle Vario
Siedle Classic
Siedle Steel
Produkter til indbygning
Katalog

Katalog

Her kan du se vores katalog

Læs mere

Konfigurator

Konfigurator

Lær mulighederne at kende vedtærsklen

Læs mere

Kvalitetshåndbog

Kvalitetshåndbog

Kvalitet, det første du møder

Læs mere

Brochurer og kataloger

Brochurer og kataloger

Trykt informationsmateriale til online-bestilling

Læs mere

Referenceprojekter fra Siedle Nordic A/S

Bestseller

Bestseller

Nybygning | Aarhus | 600-800 mio. kr.

Nybygning af kontorbygning i Aarhus på 12 etager hvor den ene etage er under ...

Skejby sygehus

Skejby sygehus

Tilbygning | Aarhus | 60,0 Mio.Kr.

Tilbygning af hospital i Aarhus på 2 etager hvor den ene etage er under jorde...

Musikhuskvarteret i Aalborg

Musikhuskvarteret i Aalborg

Nybygning | Aalborg | 40,0 Mio.Kr.

Nybygning af boligbyggeri m.m. i Aalborg med 21 lejligheder på 10 etager . Se...

Larsen Waterfront

Larsen Waterfront

Nybygning | Aalborg | 60 Mio.kr

Nybygning af boligblokke i Aalborg med 68 lejligheder på 11 etager hvor den e...