Annonce – Dato 19 maj 2022
Beboere i Lektorgaarden har fået en digital, brugervenlig og bæredygtig dørtelefonløsning. I de to opgange i boligbyggeriet Lektorgaarden i Aalborg tager et digitalt multitalent nu imod besøgende og beboerne i de 132 lejligheder.
Multitalentet er den elegante Siedle Steel Touch 10-dørtelefonløsning udført i ædelstål. Fordi den er digital, har den et væld af muligheder til beboersøgning, antal brugere og er kompatibel med andre Siedle-produkter.
“Valget faldt på ST 10, fordi kunden ønskede en fremtidssikret, digital løsning, der kan favne alle beboere i de mange lejligheder i den store bygning. Siedle ST 10 er en brugervenlig dørtelefon, der egner sig fortrinligt til bygninger med mange boliger og beboere,” fortæller Per Jensen, der som indehaver af elinstallationsvirksomheden Erik Fals er certificeret Siedle-partner.
Lektorgaarden er den første bygning i Aalborg, der har Siedle Touch 10 som dørtelefonløsning.
“Siedle Touch 10 kan hurtigt lukke op til mange brugere, så løsningen passer godt til boligbyggerier. ST 10 er desuden bæredygtig, fordi produktet har lang levetid. Ydermere er ST 10 produceret efter krav, der er højere end EU-standarderne, på Siedles fabrik i Tyskland,” supplerer area sales manager i Siedle Nordic, Ulrich Bech.
Han påpeger, at Siedle ST 10 på grund af sin fleksibilitet passer godt til andre bygningssegmenter. “Produktet er også velegnet til erhvervsbyggeri med mange kontorer og virksomheder, der flytter ud og ind. Fordi Siedle Touch 10 er så fleksibel, kan den løsning sagtens klare, at antallet af brugere varierer,” siger Ulrich Bech.
Lektorgaarden består af et højhus på 14 etager og en toetages bygning med erhverv, boligkarré og gårdbebyggelse tæt ved Aalborg Universitet. Lektorgaarden omfatter 132 boliger og tre erhvervslejemål.