Annonce – Dato 3 nov 2020
I tæt samarbejde med El:con forsyner Siedle boliger med kommunikation mellem ude og inde, der giver plads til flere generationer under samme tag.
Boligbyggeriet går under navnet Generationernes Hus og bygger på ideen om at skabe et værdifuldt fællesskab på tværs af generationer med plads til alle. For at følge mangfoldighedstanken til dørs er Siedle Touch-anlæg installeret. Det sikrer et æstetisk og moderne udtryk samt en dørkommunikation, der er tilgængelig for alle.
Ved Siedle Touch er der tale om et brugervenligt kommunikationssystem, der tilgodeser alle aldre og tilhørende behov. Systemet er desuden særligt egnet til et større antal beboere, hvilket er tilfældet hos Generationernes Hus.
”Siedle Touch er en hensigtsmæssig løsning til projekt Generationernes Hus, fordi systemet er fleksibelt og har en intuitiv betjening. Det sørger touch-panelet for,” siger Ulrich Bech, sælger hos Siedle Nordic A/S, og fortsætter:
”Touch-panelet gør det nemt at søge på den beboer, man ønsker at ringe op, frem for at lede efter beboerens navn blandt utallige, fysiske trygknapper. Når man ringer op, får man desuden en visuel tilbagemelding på systemet, så man ved, at opkaldet går igennem. Det er altså et meget simpelt og overskueligt system.”
Udover at være et brugervenligt kommunikationssystem sørger Siedle Touch for, at beboerne kan føle sig trygge. Der er nemlig implementeret et indbygget kamera i dørstationen, som gør, at beboerne til enhver tid kan holde øje med, hvem de giver adgang til deres hjem. Derudover er systemet udstyret med en kodelås, der har et roterende tastatur. Dét garanterer en adgangskontrol med et maksimum af sikkerhed.
Siedle Touch har de rette forudsætninger for at sikre mange år på bagen. Systemet er nemlig lavet i kvalitetsrige materialer, der sørger for en lang holdbarhed og en minimal vedligeholdelse. Dermed er der også tale om et system, som tager bæredygtighedsaspektet alvorligt.
”Siedle Touch har en meget lang levetid, der typisk varer mellem 20-30 år. Skulle et modul mod forventning gå i stykker, tilbyder Siedle en udskiftning af det specifikke modul. Det er altså ikke nødvendigt at skifte hele anlægget ud,” siger Ulrich Bech.
Siedle Touch-anlæggende vil blive eksponeret for særligt hårde vejr- og vindforhold, grundet placeringen tæt ved Aarhus Havn. Det er dog ikke en hindring for den lange levetid.
”Siedle Touch er, lige såvel som Siedles andre produkter, et meget slidstærkt anlæg, der er lavet i en fremragende kvalitet, som kan tåle utrolig meget. Derfor kan anlægget også tåle placeringen tæt ved vandet, ” siger Ulrich Bech.
Boligbyggeriet og de tilhørende Siedle Touch-anlæg står klar i løbet af efteråret og vinteren 2020 og vil komme til at huse både ungdoms-, familie-, handicap-, ældre- og plejehjemsboliger samt en daginstitution.