Annonce – Dato 13 jun 2024
Siedle Secure giver botilbud højest mulige sikkerhedsniveau i adgangskontrolanlæg.
Her anvender personale beboerens nøglebrik for, sammen med beboeren, at få adgang til hans bolig i døgninstitutionen.
Med dette nøglefrie system har man fuld kontrol over, hvem der har adgang til bygningen, boligerne, medicinskabene, personalerum, medicinrum med videre, og alt bliver logget. Det er et fuldt skalérbart system, som ikke kan hackes, og hvor nøglebrikker ikke kan kopieres.
Et nøglefrit ’Siedle Secure’ adgangskontrolanlæg er med til at give beboere i døgninstitutioner stor frihed, tryghed og komfort i deres liv, samt gode arbejdsbetingelser for personalet i det daglige. Men det er vigtigt ved nybyggeri af plejehjem, institutioner og bosteder for handicappede, at bygherre, arkitekt og rådgivere tænker den rigtige løsning ind fra starten. Det har man netop gjort på ’Botilbud Bakken’ i Aalborg.
Salgschef Allan F. Mikkelsen fortæller her om den vellykkede case:
– Vores ’Siedle Secure’-løsning har til dette botilbud for personer med fysiske handicap været med til at skabe værdi og realisere døgninstitutionens bærende idé – nemlig at skabe nogle sikre og funktionelle rammer, hvor den enkelte beboer kan leve sit eget, frie og individuelle liv, gnidningsløst og trygt, hvor man kan vælge fællesskabet til og fra, og hvor personalets daglige gøremål samtidig lettes og understøttes.
– Vi har sammen med vores Siedle-Studio Partner været med fra projektets start, og har deltaget i projektering og design efter brugernes ønske. Denne case vil fremover blive brugt som erfarings- og referencegrundlag, når de helt rigtige løsninger skal findes til moderne og sikre plejehjem, institutioner og bosteder for handicappede, fastslår Allan F. Mikkelsen. – Derfor vil vi gerne vise, hvordan vi har løst opgaven her i ’Botilbud Bakken’.
Adgang til medicinrum.
Siedle har i samarbejde med certificeret Siedle-Studio Partner Erik Fals A/S leveret løsningen her til ’Botilbud Bakken’ i Aalborg, og teknologien omfatter de trådløse elektroniske langskilte og elektroniske skabslåse fra Simons Foss, som er en integreret del af ’Siedle Secure’-systemet.
– Det installerede system er integreret i byggeriet, og giver sikker adgangskontrol og komfortabel fleksibilitet for beboere, pårørende og personale, under et meget højt sikkerhedsniveau, forklarer Salgschef Allan F. Mikkelsen fra Siedle Nordic A/S.
Siedle Secure er netkoblet sikkerhed, som nemt administreres af personalet på døgninstitutionen. Her får man høj kvalitet og brugervenlighed for pengene, og der kræves ingen særlige fagkundskaber for at administrere og anvende systemet.
Adgang for de besøgende.
Den bærende idé i det nye botilbud er, at den enkelte skal kunne leve sit eget liv.
Bygherrer på projektet er Himmerlands Boligforening og Aalborg Kommune. Bygherrerådgiver er C.F.Møller A/S, og totalentreprenør er Arne Andersen, Vrå A/S.
Leverandør af adgangskontrol- og porttelefonanlæg er Siedle Studio Partner Erik Fals A/S.
Beboerne i ’Botilbud Bakken’ er borgere med erhvervet hjerneskade og andre neurologiske lidelser.
Du kan få mere at vide om virksomheden og produkterne fra Siedle på: www.siedle.dk