DS 1140-certificering sikrer højere kvalitet og forenklede processer hos JYTAS

Annonce – Dato 23 Apr 2025

Kontrol af bærende konstruktioner i modulbyggeri.

Kontrol af bærende konstruktioner i modulbyggeri

JYTAS har opnået DS 1140-certificeringen, hvilket forenkler processerne i vores arbejde med bærende konstruktioner. Det betyder hurtigere proces og en mere struktureret og systematisk kontrol af JYTAS’ modulbyggeri samt mere tryghed og gennemsigtighed i byggeriet for vores kunder.

Hvad betyder en DS 1140-certificering for vores kunder?

Mere effektivt byggeri: Ensartede procedurer gør det enklere og hurtigere at styre projekterne.

Dokumenteret kvalitet: En tredjepartskontrol sikrer, at vores bærende konstruktioner lever op til de højeste standarder.

Mindre bureaukrati: Certificeringen forenkler dokumentationen for både bygherrer og rådgivere, hvilket letter samarbejdet.

Færre forsinkelser: En struktureret udførelseskontrol reducerer fejl og minimerer risikoen for dyre forsinkelser i et projekt.

Hvordan opnår vi den høje standard?

For at sikre at DS 1140-standarden overholdes, har vi implementeret Dalux, - et avanceret kvalitetssikringssystem - der digitalt håndterer dokumentation, sikkerhed og projektstyring. Dalux muliggør en struktureret, effektiv og transparent byggeproces, hvilket gør det lettere for bygherrer og rådgivere at følge et projekts fremdrift og sikre, at alle elementer udføres korrekt.

Jesper Nielsen, kvalitetssikringsansvarlig hos JYTAS, udtaler:

"Dancert-certifikatet skaber værdi på alle områder. Ved kun at skulle fremsende en kopi af certifikatet sammen med en erklæring om, at byggeopgaven er udført i henhold til DS 1140, skaber ikke kun sikkerhed, men letter også vores processer."

Med DS 1140-certificeringen kan vores kunder være sikre på, at JYTAS leverer dokumenteret kvalitetsbyggeri, hvor alle konstruktioner er testet og godkendt i overensstemmelse med gældende regler.

Hvad er et DS 1140-certifikat?

Certificeringen er i overensstemmelse med kravene i DS 1140 - en dansk standard - der fastlægger krav til udførelse af almen kontrol af bærende konstruktioner i konstruktionsklasse 1 og 2. Certificeringen er et nyt tiltag, som kan blive et værdifuldt aktiv for branchen, og som letter samarbejdet mellem entreprenører og certificerede statikere. Hos JYTAS ser vi frem til dette, da det forenkler processerne i arbejdet med bærende konstruktioner.

For at opnå et DS 1140-certifikat skal vi som entreprenørvirksomhed bevise, at vi har et kvalitetsstyringssystem, der overholder kravene i DS 1140, og at dette system er implementeret og følges i praksis. Desuden indebærer det en tredjepartskontrol, hvor eksterne auditorer vurderer både vores administrative processer og byggepladsaktiviteter for at sikre, at udførelseskontrollen lever op til kravene.

Certificeringen omfatter ikke kun udførelsen på byggepladsen, men også hele processen fra JYTAS vinder en opgave, til byggeriet afleveres – det vil sige fra tegnestue, produktion og byggeplads.

Forenklede arbejdsgange og tidsbesparendeDS 1140-certificeringen gør dokumentationsprocessen mere overskuelig

Forenklede arbejdsgange og tidsbesparende

DS 1140-certificeringen gør dokumentationsprocessen mere overskuelig – både dokumentation og kontrol af krav til statik og brand bliver lettere, samtidig med at det sikres, at byggeriet er udført som projekteret.

Forsinkelser i byggeprocessen rammer først og fremmest entreprenøren, men i sidste ende er det bygherren, der står med regningen – derfor giver det god mening at blive certificeret.

JYTAS.dk