Annonce – Dato 4 jul 2019
Højstyrkebeton af rette støbning - et godt match med de arkitektoniske ambitioner for AARhus-byggeriet, der fordrede særlige kompetencer og utraditionelle løsninger.
Hi-Con er specialister i højstyrkebeton og drevet af lysten til at udfordre kendte former, funktioner eller æstetik i byggeriet. Hi-Con lever og ånder højstyrkebeton, som er kendetegnet ved andre og flere egenskaber end almindeligt beton. Den store ekspertise, som er blevet oparbejdet gennem utallige projekter, gør den nordjyske virksomhed til en kompetent og kreativ samarbejdspartner for byggeriet.
- Vi ser os selv som en vidensvirksomhed, hvor dimensionering og rådgivning er mindst lige så vigtig som selve produktionen. Vores viden omkring design og materialer gør os i stand til at tænke i nye, anderledes og utraditionelle løsninger, fortæller Søren Mosegaard, project office manager hos Hi-Con.
Beton er ikke blot det bærende materiale i BIG’s AARhus-byggeri, men spiller også en central rolle i det æstetiske udtryk. Det gælder eksempelvis altanerne, som Hi-Con har været med til at specialudvikle med henblik på at imødekomme et højt arkitektonisk ambitionsniveau.
- Vi har blandt andet støbt altanerne omvendt for at understøtte det æstetiske design. Derudover er L-søjler og nogle særlige værnføringer blevet skjult som en del af konstruktionen og under en træbeklædning, der også dækker over et unikt afvandingssystem, forklarer Søren Mosegaard.
- Det er utrolig dejligt at arbejde med en arkitekt som BIG, der ved lige præcis, hvad de vil have. De forstår også vigtigheden i at gøre brug af vores viden tidligt i forløbet, så vi ikke er hæmmet af nogle fastlåste parametre, supplerer han.
Den pragmatiske tilgang til udfordringer, som kendetegner Hi-Con, kommer også til udtryk i forbindelse med en anden utraditionel løsning i højstyrkebeton, som blev leveret til AARhus-projektet.
- Der skulle plantes græstag på byggeriets øverste niveau, og vi blev spurgt, om vi kunne levere en tagplade til formålet. Vi fandt frem til en løsning, hvor vi producerede tre elementer, som blev samlet ved siden af byggeriet og sammenstøbt med en JointCast, hvilket betød, at vi nogle dage senere kunne hejse ét stort element, som er fuldstændigt vand- og lufttæt, op til toppen af byggeriet, fortæller Søren Mosegaard om løsningen.
Tekst skrevet af: Andreas Excalibur Bygbjerg
Produkt: Altaner i højstyrkebeton
Produkt: Altaner i højstyrkebeton
Produkt: Altaner i højstyrkebeton
Produkt: Altaner i højstyrkebeton