Ingen fugtproblemer med Papiruld ved efterisolering uden dampspærre

Annonce – Dato 15 sep 2020

I forbindelse med efterisolering kan det forekomme, at den eksisterende dampspærre er ødelagt og derfor skal udskiftes eller repareres, før der kan genisoleres med traditionel isolering. En effektiv, tidsbesparende og billigere løsning er at isolere med Papiruld™, der ikke kræver dampspærre.

Ingen fugtproblemer med Papiruld ved efterisolering uden dampspærre

Dampspærren kan undværes

Årsagen til at dampspærren ofte kan undværes, er at Papiruld™ i sig selv er fugttransporterende og optager og afgiver fugt uden at det går ud over isoleringsevnen. Fugten transporteres fra indeklimaet og ud, hvor det fordamper eller ventileres bort.

Bygningsreglementets krav

I Bygningsreglementets afsnit om ”Fugt og vådrum § 334 - § 339” skal de beskrevne funktionskrav være med til at sikre, at der ikke opstår fugttekniske problemer i bygninger. For at sikre bygningen mod skadelig akkumulering af fugt som følge af fugttransport fra indeluften, skal den varme side af konstruktionen være lufttæt (med fokus på samlinger) samt mere diffusionstæt end den kolde side af konstruktionen.

Ingen fugtproblemer med Papiruld

Ved brug af Papiruld™ er det tilstrækkeligt, at det er 5 gange tættere indvendigt end udvendigt, jfr. rapporten

”Bygningsdele med celluloseuld og høruld, eksempler” fra 2000, samt Byg Erfa-bladet:
”Alternative isoleringsmaterialer- granuleret papir, hørfibre og vulkansk aske”.

En lang række dokumentationsprojekter samt praktisk erfaring siden 1989 konkluderer, at der ikke opstår fugtproblemer, hvis der undlades dampspærre i loft og væg ved brug af Papiruld™.

bæredygtig isolering fra Papiruld

Bæredygtighed, BREEAM og DGNB

Byggeriets parter efterspørger i stigende grad grønnere byggematerialer. Fremstillingsprocessen for Papiruld™ efterlader et op til 8 gange lavere CO₂-fodaftryk end ved fremstilling af traditionel isolering. Årsagen til dette er bl.a. at Papiruld™ produceres af overskudspapir og returaviser, hvilket gør det til et bæredygtigt isoleringsmateriale. Det kan derfor indgå i både BREEAM- og DGNB-certificerede bygninger og i en cirkulær økonomi, da man ved renovering eller nedrivning kan genbruge eller genanvende Papiruld™.

Case:

Ombygning af den tidligere Flyvestation Værløse til børneinstitution

Ved ombygningen er loft og hulmur blevet efterisoleret med Papiruld™. Entreprenørvirksomheden Jorton valgte Papiruld™ på grund af dens bæredygtige egenskaber. I alt er der isoleret 661 m² hulmur og 756 m² loft i 350 mm tykkelse. Byggeleder Lasse Rerup hos Jorton fortæller: ”Ved at bruge Papiruld™, som er et genbrugsmateriale, blev kravene om materialets egenskaber opfyldt til projektet. Det betød, at vi kunne opnå nødvendige point i forhold til at blive DGNB-certificeret. Oveni er CO₂-udledningen fra et hus med isolering med Papiruld™ betydelig lavere end visse andre isoleringstyper, derfor var Papiruld Danmark yderst oplagte som leverandører til det her projekt. Udover at der er tænkt bæredygtighed ind i produktet, så har Papiruld™ en lav varmetabsværdi. Det spiller også meget ind.

Yderligere information: tlf. 4814 1188.

Referenceprojekter fra Nviro

Børneinstitution - tidligere Flyvestation Værløse

Børneinstitution - tidligere Flyvestation Værløse

Værløse

Jorton omdanner den bevaringsværdige officersskole på den tidligere Flyvestat...

Typehusfirma Lasse Larsen Huse

Typehusfirma Lasse Larsen Huse

Lasse Larsen Huse har eksisteret siden 1975 og opfører 1-families huse i hø...

Renovering af Birkehegnet i Næstved

Renovering af Birkehegnet i Næstved

Udv.renovering | Næstved | 161 Mio.kr

Udv.renovering af fælleshus-/sal i Næstved med 373 lejligheder på 2 etager . ...

Gåsetårnskolen

Gåsetårnskolen

Udv.renovering | Vordingborg | 200.000.Kr

Udv.renovering af skole 0-10, klasse i Vordingborg . Selve byggeriet er påb...