Annonce – Dato 19 nov 2021
Boligkontoret Fredericia totalrenoverer Holbergshavens 84 rækkehuse og har valgt Nviros isoleringsløsning.
Et omfattende renoveringsprojekt fornyr i de næste to år 84 rækkehuse i Boligkontoret Fredericias afdeling 402, Holbergshaven. Kun stabiliserende vægge, enkelte lofter, vinduer og tagspær beholdes – alt andet udskiftes på boligerne, der er fra 1955. NCC er hovedentreprenør på den store opgave – og en af leverandørerne er isoleringsvirksomheden Nviro CBI Papiruld:
”Vores produkt er dels valgt, fordi det har en bedre lambdaværdi, dels fordi det er åndbart. Samtidig er det ved en renoveringsopgave som denne ikke muligt at ændre på loftshøjden, som er ret lav i forvejen”, fortæller projektkonsulent Franck Andersen fra Nviro.
”Det betyder for eksempel, at ude i tagfoden, hvor der er plads til mindst isolering, ville man med traditionelle materialer have fået en anden lambda-klasse – og dermed en ringere isolering end ved at indblæse Iscocell papirisolering. En anden vigtig fordel ved at vælge vores materiale er, at det er diffusionsåbent – åndbart – og kan transportere fugt”.
For hovedentreprenør NCC spiller arbejdsmiljøet også en rolle: ”Det var oprindelig projekteret med batts, men vi mener, at det ville være problematisk at komme derind rent arbejdsmiljømæssigt. Så papiruld blev også af den grund vores anbefaling til bygherre”, siger produktionschef Uwe Lundgaard fra NCC.
”En anden grund er, at man lader gammelt eksisterende rørpuds blive nede i boligerne. De gamle lofter får lov at blive – de udskiftes kun enkelte steder i blandt andet bryggerser. Ellers sidder rørpudset tilbage, og der skal så etableres dampspærre længere nede. Samtidig skal boligerne isoleres op til nyeste standard, og det hele skal arbejde sammen. Her giver papiruld god mening i forhold til, hvordan det transporterer fugt.
Vi ville ikke kunne gå med batts, og derfor faldt valget på Nviro, som vi i forvejen har et samarbejde med. De har også leveret en undertagsdug til placering oven på spærene. Den vil fungere som regndug i en periode, indtil taget er på”, forklarer Uwe Lundgaard.
Nviro CBI Papiruld kan levere hurtig og effektiv isolering til tiden, fordi mange isolatører er tilknyttet som partnere: ”Jydsk Isoleringsteknik er på denne opgave, og de er fleksible, så vi kan komme med kort varsel. Ser man rundt på alle de projekter, der er forsinkede i øjeblikket, ville vi kunne hjælpe mange af dem”, siger Franck Andersen.
Når byggerier certificeres efter DGNB, får byggeriet point for at opfylde kriterier for bl.a. miljøbelastning, økonomi og sociale forhold / indeklima. Isocell papirisolering kan bidrage til jeres byggeri og DGNB-point. Læs mere om kriterierne for DGNB certificering her.
- kan bruges til tagisolering, isolering af ydervægge, gulvisolering, isolering af skillevægge og etageadskillelser. Isocell er recyclede aviser, som omdannes til papirisolering. Det fremstilles i to linjer: Et Isocell standardprodukt og Isocell Evolution, som er registreret i databasen for byggeprodukter, der kan indgå i Svanemærket byggeri. Isocell papirisolering er FSC®mærket (FSC-N003106).
Isocell papirisolering
- kan bruges til tagisolering, isolering af ydervægge, gulvisolering, isolering af skillevægge og etageadskillelser. Produceres af træfiber - et vedvarende råmateriale, der lagrer kulstof i hele produktets indbygningstid. Træfiberisoleringen fremstilles primært af træflis fra PEFC miljøcertificerede skovbrug i Norge. Find PEFC certifikat her.
Hunton træfiberisolering
- kan bruges til tagisolering. Miljøvenlige produkter af træ med PEFCTM-/FSC®-certificering. Fremstillet i Tyskland på fabrikker, der er miljøcertificerede efter ISO 14001. Træfiberpladernes EPD miljødeklaration betyder, at de kan indgå i miljøcertificerede byggerier.
Agepan træfiberplader
Nviro – CBI Papiruld, e-mail: Info@nviro.dk, 4814 1188 / 9712 6500.