Annonce – Dato 12 jan 2017
Forbedret indeklima og energibesparelse gavner både pengepung og miljø
Nu er turen kommet til isolering af facaden
Når det kommer til energirenovering har nogle husejere allerede plukket de lavest hængende frugter i form af radiatorventiler, vinduer og døre. Nu er turen kommet til facaderne.
Tekst af Frank Ulstrup
Hos Sundolitt, der producerer isoleringsmaterialer i ekspanderet polystyren, har man de seneste år mærket en stabil stigning i efterspørgslen på løsninger til facadeisolering.
Når efterspørgslen ikke har været kæmpestor fra starten, hænger det ifølge direktør Henrik Vasylyeva sammen med, at vi som mennesker og forbrugere naturligvis plukker det, vi betragter som de lavest hængende frugter først.
- Der er som sådan ikke noget unaturligt i, at facadeisoleringer kommer et stykke nede på prioriteringslisten, hvis man kun forholder sig til investeringens størrelse og den forventede energibesparelse. Der plukker vi naturligvis de lavest hængende frugter først, og det vil typisk sige radiatorventiler, døre og vinduer.
Trods det, mener Henrik Vasylyeva at husejernes rationale mangler en vigtig mellemregning. For økonomi er trods alt ikke det eneste, der tæller.
- Jeg synes, man ofte glemmer, at facadeisolering ikke kun handler om at spare energi. Det handler i mindst ligeså høj grad om at opnå et godt indeklima året rundt, siger han og peger på et fænomen, som de fleste ejere af ældre huse kender til.
- Det er jo en udbredt problematik, at mange huse faktisk ”skrumper” i størrelse i vintermånederne. Det skal forstås på den måde, at der skabes et kuldebælte rundt langs væggene. I det bælte er det ikke særligt behageligt at opholde sig, og derfor reduceres husets anvendelige areal faktisk, når der er koldt udenfor.
Vil man gerne have lidt mere plads at røre sig på om vinteren, og samtidig slå et slag for både miljø og økonomi, ligger løsningen imidlertid lige for. En oplagt løsning kunne være en energirenovering af facaden med isoleringsplader af typen Sundolitt Climate, siger Henrik Vasylyeva.
Han oplyser, at pladerne, der anvendes som underlag for pudslaget, har en lambdaværdi på 0,031, og er konstrueret med fer og not, så der kan opnås en jævn flade for pudslaget, og skygger dermed undgås.
Den markant lave lambdaværdi er gjort mulig, fordi der i EPS-materialet er tilsat grafit, der udgør en effektiv barriere mod tab af strålingsvarme. Faktisk er der tale om en forbedret isoleringsevne på hele 20 procent i forhold til traditionelle EPS-plader.
- Det betyder også, at isoleringslaget kan gøres væsentligt tyndere, og at man kan få mere ud af den plads der er til rådighed, siger Henrik Vasylyeva.
For mange vil isolering af facaden dermed være flere fluer med et smæk. Der er selve det forbedrede indeklima og energibesparelsen, der kommer både pengepung og miljø til gavn. Men dertil kommer også, at mange husejere alligevel står i en situation, hvor stenene er blevet grimme af tidens tand og fugerne er begyndt at falde ud.
- Står man alligevel og skal renovere husets udvendige side, er en facaderenovering pludselig blandt de meget lavere hængende frugter, hvis vi skal blive i det billede, fortsætter Henrik Vasylyeva. Her vil det være uhensigtsmæssigt ikke at tage skridtet fuldt ud, og samtidig sikre sig et hus med varme og behagelige vægge.
På det mere overordnede plan tror Henrik Vasylyeva heller ikke på, at regeringens 2050-mål for udledning af CO2 kan nås alene med udskiftning af f.eks. vinduer, døre og ventiler. Der skal mere til, siger han.
- Der er mere og mere fokus på både miljø og indeklima, så jeg tror, vi kommer til at se væsentligt flere energirenoverede facader i fremtiden. Om det så er en lavt hængende frugt eller ej, det må forbrugeren vurdere, smiler Henrik Vasylyeva.
Nybygning | Frederikssund | 1,5 Mio.Kr
Nybygning af energi optimering/renove i Frederikssund med 1 lejligheder . Sel...
Produkt: Sundolitt Standard EPS & Climate EPS
Nykøbing Falster
Projektet er udført i samarbejde med entreprenør Arkil A/S
Produkt: Sundolitt Standard EPS & Climate EPS
Nybygning | Aalborg | 14,9 Mio.kr
Nybygning af undervisning & institution i Aalborg . Selve byggeriet er påbegy...
Produkt: Sundolitt Fundering
Nybygning | København | 27,6 Mio.kr
Nybygning af forsamlings-/medborgerh. svarende til 1 bygninger i København på...
Produkt: Sundolitt Standard EPS & Climate EPS