Annonce – Dato 25 Apr 2024
Høje dokumentationskrav i byggebranchen kalder på specialiseret viden.
Hos Alumentdk går man ikke på kompromis med sikkerheden på de altaner, som virksomheden leverer til en lang række bygge- og renoveringsprojekter i hele Danmark. Gældende standarder skal overholdes, og det kræver specialiseret viden. Derfor har Alumentdk allieret sig med en professionel rådgiver, Simon Aaberg fra Byggeinfo, der er specialist i kontrol og afrapportering af bærende konstruktioner efter DS1140.
Design, produktion og montering af skræddersyede altaner, der løfter boligbyggeriernes facade, er en kerneydelse hos Alumentdk. Det er her, virksomheden gennem mere end 10 år har opbygget ekspertise.
”Dokumentationskravene bliver højere og højere i vores branche, og det gør, at vi konstant skal holde os på tæerne og være opdaterede på nyeste krav og lovgivning. Derfor giver det mening, at vi får hjælp af en ekstern specialist som Simon, der er med os undervejs i projekterne. Det sparer både os for tidskrævende arbejde og gør, at vi og vores kunder kan være helt trygge ved, at arbejdet udføres korrekt, og at forarbejde og afrapportering sker så gnidningsfrit som muligt,” siger Lars Bomholt, der er administrerende direktør hos Alumentdk.
'
Simon Aaberg fra Bygge Info er tidligere tømrermester i eget tømrerfirma, men i dag er han uddannet bygningskonstruktør og hjælper Alumentdk og andre entreprenører med at overholde lovgivning og sikre kvaliteten af arbejdet, der udføres på byggepladsen.
Med sin baggrund som tømrer kender han alt til udfordringen ved at skulle sætte sig ind i lovgivning samtidigt med, at man selv står for at udføre og hjælpe sine kunder med konkrete projekter. Hans tilgang er, at det skal være simpelt og lavpraktisk at tilgå DS1140 for kunderne.
”Jeg oplever generelt, at der er usikkerhed i byggebranchen omkring, hvad standarden omhandler. Og det forstår jeg godt, for der er mange aspekter, når først man begynder at dykke ned i det. Vores vision er at tage byrden fra entreprenørerne, så de kan koncentrere sig om det, de er sat i verden for. Derfor har jeg også godkendelsesgaranti på det arbejde, jeg udfører. Det vil sige, at jeg sørger for at rette til i rapporterne fra statikerne i de tilfælde, hvor der er noget, der skal rettes,” siger Simon.
Samarbejdet imellem Alumentdk og Simon fra Byggeinfo pågår gennem hele projektet fra start til slut. Processen indebærer blandt andet forarbejde, hvor der laves en kontrolplan, som beskriver, hvad man vil kontrollere på byggepladsen, godkendelse af planen hos statikerne og til sidst opfølgning og afrapportering.
Har du med etagebyggerier at gøre, så kender du nok allerede DS1140. En standard, der skal sikre kontrol af alle bærende konstruktioner i byggerier, der er større end enfamiliehuse. Allerede tilbage i 2018 blev standarden implementeret i bygningsreglementet, hvor man flyttede ansvaret for kontrollerne fra rådgiverne over til de udførende.
Kontrollen skal foretages af en uafhængig ude på byggepladsen og må altså ikke udføres af den, der udfører arbejdet. Entreprenøren må dog gerne foretage kontrollen selv - blot det sker af en projektleder eller byggeleder. Foruden kontrol af selve byggeriet kræver DS1140, at der laves kontrolplaner, opfølgning og afrapportering.
Bag Alumentdk står et erfarent hold af rådgivere og tekniske tegnere, der er klar til at hjælpe dig med at finde den rette løsning.
Kontakt Alumentdk på telefon: 30 15 21 09 eller e-mail: info@alumentdk.dk