Annonce – Dato 5 Dec 2024
150 meter lang facaderenovering har skabt harmoni centralt i Fredericia.
Den almene boligforening Boli.nu i Fredericia har påbegyndt en gennemgribende renovering af afdelingen Sofie Amaliegården efter flere års forarbejde. Bygningerne fra 1952 er blevet moderniseret fra kælder til kvist, mens nye facadeplader fra Swisspearl har givet bygningen et moderne udtryk med respekt for den oprindelige arkitektur.
100 nyindrettede og renoverede boliger og 2.850 m² ny facadebeklædning har transformeret Boli.nus centralt beliggende afdeling Sofie Amaliegården, som ligger et stenkast fra Fredericia Station. Tegnestuen Arkitekt Thomas Thomsen DanskeArk, står bag renoveringsplanens arkitektur, og det var fokuspunkter som holdbarhed samt minimal vedligeholdelse, der førte dem til Swisspearls facadeplader.
”De tidligere facadeplader var blevet udskiftningsklare, og for at give noget mere ro på facaden skiftede vi den mørke stenfacade ud med hvide Swisspearl Carat facadeplader. Dog er bygningen fem etager høj og tæt på 150 meter lang, og derfor var det også vigtigt, at den hvide farve blev brudt op med andre farve- og materialevalg på udvalgte steder”, forklarer Birger Gade, arkitekt og partner i Arkitekt Thomas Thomsen DanskeArk, og fortsætter:
”For at skabe ekstra spil i facaden valgte vi derfor at beklæde vindfangene med zink og en Gravial facadeplade fra Swisspearl i en brun nuance. Pladen har fræsede spor, der giver både dybde, variation og skyggevirkning til facaden, som dermed får et helt nyt liv. Gravial er også opsat i vandrette linjer mellem vinduerne, og da skruerne til ophængene er placeret i de dybereliggende riller, er facaden blevet rolig og harmonisk.”
Under valget af den nye facade til Sofie Amaliegården var det også vigtigt, at der blev fundet en langtidsholdbar løsning, der var nem at vedligeholde, og ifølge Birger Gade var det ikke et svært valg at gå med Swisspearls facadeløsninger.
”Det var vigtigt for os at udvælge en vedligeholdelsesvenlig facadeløsning, som vi også vidste kunne holde de næste mange årtier. Vi har tidligere benyttet os af Swisspearls Carat facadeplader i andre projekter, og vi kender derfor til den høje kvalitet og ved, at selv den hvide facadeplade holder farven”, siger Birger Gade og suppleres af Hans-Christian Eriksen, projektsalgschef hos Swisspearl:
”Swisspearls facadeplader beskytter mod vejret og sikrer en langtidsholdbar klimaskærm igennem mange år. Samtidig er det en optimal facadeløsning i byområder, da fibercementen har naturlige lydisolerende egenskaber. Dermed kan facadepladerne eksempelvis hjælpe med at skabe et roligt miljø i boligerne i Sofie Amaliegården, som ligger i et trafikalt knudepunkt”, siger han.
Læs mere om Swisspearl Gravial her: Swisspearl Gravial - Swisspearl
Yderligere information: www.swisspearl.com/dk, tlf. 99 37 22 22.