Annonce – Dato 23 Aug 2022
Christmas Møllers Kollegiet i Odense, der er ejet af Kristiansdal Boligforening, er blevet en markant bygning rigere efter en udvidelse af det ikoniske kollegie. 24 nye ungdomsboliger, hver på cirka 40 m², er samlet i en kileformet bygning på hele fem etager, der er flankeret af kollegiets eksisterende ungdomsboliger, som blev renoveret tilbage i 2014.
Bag byggeriet står rådgivende ingeniørfirma Henneby Nielsen, der i samarbejde med CREO Arkitekter har valgt at lade huset beklæde med sorte, gennemfarvede facadeplader i fibercement fra byggematerialeleverandøren Cembrit. For arkitekterne har det især handlet om at designe et hus, der trods sine mange højdemeter falder så naturligt ind i omgivelserne som muligt.
”Bygningen er opført i et område, hvor der primært ligger mindre bebyggelser. Derfor blev det et krav i lokalplanen, at vi tegnede et hus, der på den ene side kunne rumme mange ungdomsboliger og som på den anden side ikke virkede skæmmende i området. Med den kileformede konstruktion har vi forsøgt at lave et højhus, der skyder elegant op af terrænet og rækker ind mod de eksisterende ungdomsboliger på Christmas Møllers Kollegiet. Græsset på taget, der tilbageholder regnvand, er med til at understrege den fornemmelse”, fortæller projekterende arkitekt hos CREO Arkitekter, Ebbe Albjerg Kristiansen, og fortsætter: ”Når man har en bygning, der er så stringent i sin form, er det vigtigt at bruge nogle materialer til facaden, der understøtter den arkitektoniske idé. Derfor har vi valgt de sorte, gennemfarvede Cembrit Solid-plader. De har et afdæmpet udtryk og er monteret på en måde, der skaber meget smalle fuger mellem pladerne og giver et ensartet og imponerende udtryk. Derudover udgør pladerne en elegant kontrast til den grønne glasgavl mod nord samt de mange ståltrapper og stålværn langs siden på bygningen. Da pladerne har en UV-bestandig overflade, vil de ikke patinere med tiden, men bevare deres flotte, mørke glød.”
Selvom ingeniørfirmaet Henneby Nielsen har været underlagt en stram rammebevilling og derfor konstant har måttet optimere byggeriet i forhold til den gældende økonomi, er det alligevel lykkes at få meget værdi for pengene, lyder det fra Khoa Dinh Pam, der er bygge- og projektleder hos Henneby Nielsen. ”I lokalplanen blev bygningens anvendelse fastlagt til ungdomsboliger som udvidelse af det eksisterende kollegiebyggeri. Imidlertid blev anvendelsen ændret til små boliger for enlige borgere, og rammebeløbet blev derved væsentligt reduceret. Derudover blev der stillet krav i lokalplanen om et elegant visuelt udtryk på facaden. Så vi har været meget opmærksomme på at vælge de materialer, der gav os mest værdi for pengene. Cembrit Solid-pladen er ikke den dyreste plade på markedet og ikke den billigste, men er i en rigtig god kvalitet, som opfylder kravene til både holdbarhed og æstetik”, forklarer Khoa Dinh Pam.
Cembrits facadeplader blev også anvendt i renoveringen af de eksisterende ungdomsboliger tilbage i 2014, så dermed er det lykkes at skabe et ensartet visuelt udtryk på tværs af alle kollegiets boliger. Hos Cembrit glæder man sig over at være valgt til et byggeri, der skiller sig så markant ud arkitektonisk.
”Vi synes, det er blevet en virkelig flot bygning, hvor form og materialer spiller godt sammen. Vi har løbende været i dialog med både arkitekten og rådgiveren og anbefalet vores Cembrit Solid-plade, som blev leveret på skræddersyede mål direkte fra fabrikken. Udover at være en æstetisk flot facadeløsning, så har pladerne på fiksmål også bidraget med sparede arbejdsgange på byggepladsen samt mindre byggeaffald og spild”, fortæller Brian Christiansen Bjellum, projektkonsulent hos Cembrit.
I bygningen er der desuden indtænkt bæredygtighedstiltag som solceller på de sydvendte tagflader og varmegenvinding i bad og køkken med en effektivitetsgrad på hele 82 procent.
Bygherre: Boligforeningen Kristiansdal, Odense Areal: 1.500 m² (renovering) + 1.646 m² (nybyg)
Budget: 42 mio. kr.
Rådgivende ingeniører: Henneby Nielsen
Arkitekter: CREO Arkitekter
Leverandør af facadeplader: Cembrit A/S
Facadeplader: Cembrit Solid, sort, gennemfarvet
Cembrit koncernen er en af Europas førende virksomheder inden for fremstilling og salg af fibercementprodukter. Byggematerialer i fibercement har særdeles populære egenskaber, herunder et begrænset behov for vedligeholdelse, høj slidstyrke og et konkurrencedygtigt prisniveau.
Yderligere information: www.cembrit.dk, tlf. 9937 2222.